Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ikea sætter dato på længe ventet åbning i København

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 9 August 2023 kl. 06:00 af: Redaktionen

Et Ikea-varehus i København har været på tegnebrættet i mange år. Nu er åbningsdatoen meldt ud.

Allerede i 2015 luftede Ikea planer om at åbne et varehus tæt på Dybbølsbro Station i København.

Men vi skulle helt frem til august 2023, før den svenske boliggigant er klar til at åbne dørene til et varehus på adressen. Den præcise åbningsdato bliver den 16. august.

Som beskrevet flere gange før her på Detailfolk.dk er der tale om et varehus i miniformat. Ikea selv kalder det for et cityvarehus.

- Det bliver en stor festdag for både kunder og medarbejdere i Ikea, siger varehuschefen, John Kristian Sørensen.

- Det er et helt nyt og anderledes varehus, som vi har arbejdet på i årevis og skræddersyet til københavnerne, så selvfølgelig skal det fejres med manér. Vi håber, at der vil være mange, som får lyst til at kigge forbi og tage del i festlighederne, siger han.

Toppen af varehuset er forsynet med et grønt strøg, der skal fungere som en park for bydelen, mens selve butikken på tre etager er forsøgt tilpasset københavnernes behov.

- Vores ambition har været at skabe et mødested, hvor man har lyst til at vende tilbage og få nye oplevelser. Det er ikke alene et varehus, men også et sted, hvor der er plads til at opholde sig, gå en tur, tage en kaffepause eller bare nyde en af de bedste udsigter over København, siger John Kristian Sørensen.

LÆS OGSÅ: Milliard-investering ruster Ikea Danmark til omskiftelige forbrugere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD