Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Se prisen: Salling Fondene bliver eneejer af Dansk Supermarked

Foto: Dansk Supermarked Group



Tuesday den 7 November 2017 kl. 08:29

I dag har A.P. Møller – Mærsk indgået en aftale i milliardklassen om at sælge den sidste del af Dansk Supermarked Group.

Mere end 50 års partnerskab har nået sin ende, efter A. P. Møller - Mærsk i dag har indgået en aftale om at overdrage det fulde ejerskab af Dansk Supermarked Group til Salling Fondene.

Det skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Rederiet med hovedsæde på Esplanaden i København sælger sine sidste 19 procent af ejerskabet for en sum på 5,53 milliarder kroner. Transaktionen forventes endeligt gennemført inden udgangen af året.

- Jeg vil gerne takke A. P. Møller – Mærsk for at have udøvet et fremragende medejerskab gennem mere end fem årtier og for gennem alle årene at have bakket op om vores ambition om at skabe en dansk detailvirksomhed i verdensklasse, siger Jens Bjerg Sørensen, bestyrelsesformand i Købmand Herman Sallings Fond.

Aftale før tid

I 2014 gennemførte parterne en overdragelse af 49 procent af ejerskabet til Salling Selskaberne, der samtidig fik samtidig option på overtagelse af de sidste 19 procent af aktierne. Indtil i dag har Salling Selskaberne ejet 81 procent af virksomheden.

Et salg af den sidste del var egentlig planlagt til at ske i 2019, men for en måned siden blev der sat skub i planerne. Her proklamerede bestyrelsesformanden i Dansk Supermarked, Nils Smedegaard Andersen, at man nok ville slå til før tid.

- Vi har genereret et betydeligt cashflow, så vi i dag er solide og uden videre kan købe de 19 pct. tilbage. Det kommer bare an på, hvornår vi sætter os sammen med A.P. Møller, sagde han til Børsen i oktober.

Nye muligheder

Ejerskiftet betyder, at Dansk Supermarked Groups overskud fremover bliver øremærket til forbedringer af koncernens forretninger og forskellige donationer.

Siden 2012 har Salling Fondene givet mere end 750 mio. kroner til almennyttige formål i Danmark.

- Dansk Supermarked Group vil fortsat drive en finansielt stærk virksomhed med fokus på at skabe langsigtet værdi, siger Per Bank, administrerende direktør i Dansk Supermarked.

- Samtidig giver 100 % fondsejerskab os nye muligheder, og vi er bevidste om vores sociale ansvar og de muligheder, vi har for at forbedre hverdagen for vores kunder, samarbejdspartnere og de samfund, vi er en del af, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked gør nyt strategisk opkøb



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD