Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Guide til chefen: Det må du ikke spørge om til jobsamtalen

Foto: detailfolk.dk



Monday den 29 June 2015 kl. 15:54 af: Lise Møller Schilder

Det er langt fra alle spørgsmål, der må ryge over bordet til en jobsamtale. Se hvilke spørgsmål, du helst ikke må stille.

Må man spørge ind til ansøgers generelle helbred, hvis hun pudser næse til jobsamtalen? Og må man spørge om, hvorvidt ansøgeren har en ren straffeattest, hvis han ser ud som om, at han har lidt for store biceps?

Det kan være svært at vide som arbejdsgiver. Og derfor har advokatkæden Advodan udarbejdet en guide over, hvilke spørgsmål du helst ikke må stille under en jobsamtale.

Helbred:
Generelt må du gerne spørge ind til ansøgers heldbred, hvis det er relevant for det arbejde, der skal udføres. For eksempel er det godt at vide, om en flyttemand har dårlig ryg. Til gengæld er der andre sammenhænge, hvor du ikke må spørge ind.

- Det er ulovligt, hvis du spørger til ansøgerens helbred generelt. Du må derfor ikke spørge, om ansøgeren har en alvorlig sygdom eller spørge til antallet af sygedage, vedkommende har haft det seneste år, skriver Advodan.

Graviditet:
En klassisk problemstilling, som mange arbejdsgivere står overfor, er spørgsmålet om graviditet. I denne sammenhæng kan der nemlig opstå en del gråzoner. Og Advodans råd er derfor, at man bare lader være med at spørge.

- Som udgangspunkt må du godt spørge en kvindelig ansøger, om hun er gravid eller påtænker at blive det, men du må ikke tillægge det vægt, når du beslutter, om du vil ansætte hende. Derfor er der ikke nogen grund til at spørge om det.

Religion, politisk, seksualitet og alder:

Her står arbejdsgiveren lidt i samme situation, som spørgsmålet om graviditet. Det er som sådan ikke ulovligt at spørge ind til ansøgerens religion, politiske ståsted og seksuelle orientering. Men du må ikke vælge ansøger fra med udgangspunkt i svaret. Og det kan jo være svært at argumentere for, at man ikke har gjort det, hvis man først har forhørt sig om de temaer. Det samme gælder en ansøgers alder, som heller ikke må lægges til grund.

Straffeattest:

I mange stillinger skal ansøgerens kunne fremvise en ren straffeattest. Og i den sammenhæng skal man selvfølgelig spørge ind til det. Men det gælder kun, hvis det er relevant for jobbet.

Sprogkundskaber:

Taler du flydende fransk? Det spørgsmål må du godt stille, hvis jobbet kræver interaktion med en masse fransktalende forretningsfolk. Hvis det til gængæld kun er nødvendigt, at ansøgeren taler engelsk men ikke fransk, skal du undlade at spørge om det. Sprogkrav kan nemlig være i strid med loven om forskelsbehandling, hvis de ikke er relevante for jobbet

Fagforening:

Du må gerne spørge, om ansøgeren er medlem af en fagforening og hvilken. Men som arbejdsgiver kan du ikke kræve, at en medarbejder er medlem af en bestemt fagforening for at arbejde i virksomheden.

LÆS OGSÅ: Her er reglerne for ungarbejdere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD