Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Forening kårer de bedste supermarkeder: To kæder dominerer





Thursday den 25 November 2021 kl. 11:51 af: Redaktionen

To supermarkedskæder hæver sig igen over alle rivalerne i en årlig test, som Dansk Vegetarisk Forening står bag.

For tredje år i træk bliver Bilka kåret som Årets plantebaserede supermarked af Dansk Vegetarisk Forening, mens Netto snupper titlen blandt discountkæderne for andet år i træk.

De to dagligvarekæder hæver sig altså igen over rivalerne i den test, som Dansk Vegetarisk Forening ligger til grund for kåringen. Butikkerne bliver set an på 111 parametre, heraf 50 typer af plantebaserede fødevarer.

- Vi er superglade for prisen, som er en dejlig anerkendelse af vores arbejde med plantebaserede fødevarer. Vores fokus på området er ikke nyt, og det gør derfor kun glæden større, at det er tredje gang, vi modtager prisen, siger Henrik Frost, der er Head of retail Fresh food i Bilka.

Faktisk vinder Bilka også i kategorien Bedst-i-pris. Det er første gang, at discountkæderne bliver slået på prisen. I alt var Bilka 1,72 kroner billigere end Netto på andenpladsen og 6,55 kroner billigere end Føtex på tredjepladsen.

I de ni supermarkeder, der havde alle 13 basisvarer, var der en prisforskel på intet mindre end 53,39 kroner fra top til bund. Det er især varer som plantebøffer, falafler og ost, hvor prisforskellen er stor.


Om undersøgelsen

I efteråret 2021 har Dansk Vegetarisk Forening undersøgt 14 supermarkeder, herunder 12 supermarkedskæder og to online supermarkeder.

Undersøgelsen er foretaget af DVFs medarbejdere i tre butikker i hver kæde fordelt på samme områder i landet. De to online-supermarkeder er ligeledes undersøgt i tre omgange, men på forskellige tidspunkter.

Supermarkederne er i alt blevet målt på 111 parametre, herunder er over 50 varer blevet undersøgt. Max-score i undersøgelsen er 100 point.

Yderligere bliver størrelsen af udvalget, prisen, hvorvidt der er en økologisk variant samt placeringen vurderet for flere produktkategorier; eksempelvis plantedrikke og plantebaseret bøffer.

Varer som linser, bønner, nødder, kerner og økologisk frugt og grønt i sæson også en del af undersøgelsen.

I undersøgelsen medtages hverken spot- eller tilbudsvarer. For at finde supermarkedet som er ‘Bedst-i-pris’ har vi sammenlignet prisen på 13 basisvarer, som ethvert supermarked bør have, hvis de vil tiltrække de grønne forbrugere.

Ti supermarkeder placerer sig mellem 78 og 61 point, mens de tre resterende placerer sig mellem 56,5 og 45.

Kilde: Dansk Vegetarisk Forening


LÆS OGSÅ: Bilka får opdateret shop-in-shop-koncept over hele landet

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD