Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Slutningen på corona betyder starten på en ny markedsføringsplan"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Forbrugernes vagthund har fundet en ny direktør

38-årige Mads Reinholdt bliver ny direktør i Forbrugerrådet Tænk.




Mandag den 6 januar 2020 kl. 11:22 af: Kristian Holgersen

En 38-årig profil fra fagbevægelsen kommer til at blive den næste direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Til marts har Mads Reinholdt første arbejdsdag som direktør i Forbrugerrådet Tænk. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Siden forgængeren, Anette Christoffersen, fratrådte direktørposten i april 2019, har den daglige ledelse været varetaget i fællesskab af to vicedirektører. Men nu er 38-årige Mads Reinholdt klar til at tage over.

Han er et godt valg. Det mener Anja Philip, som er formand for Forbrugerrådet Tænk.

- Mads brænder åbenlyst for at forbedre forbrugernes forhold i de komplekse valg, som vi dagligt står i, hvor mange globale dagsordener som bl.a. bæredygtighed, digitalisering, sundhed trænger sig på, siger hun.

- Og så brænder han for opgaven med at føre vores organisation videre frem ad de gode spor, der er lagt i forhold til både vores personlige medlemmer, vores medlemsorganisationer og vores mange andre interessenter, fortsætter Anja Philip.

Fortid i fagbevægelsen

Mads Reinholdt kommer fra en stilling som sekretariatschef i fagforeningen Socialpædagogerne og har tidligere været hos Dansk Standard og Europa-Parlamentet.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at begynde hos Forbrugerrådet Tænk og arbejde for at skabe konkrete forbedringer for forbrugerne, siger han og fortsætter:

- I en tid, hvor den grønne omstilling for alvor står for døren, hvor vi alle handler på tværs af landegrænser, hvor vores persondata er i spil hele tiden, og hvor problematisk kemi i mange produkter fortsat er et problem, har jeg svært ved at forestille mig en mere meningsfuld opgave end at arbejde for stærke rettigheder og muligheder for forbrugerne.

Forbrugerrådet Tænk har omkring 83.000 personlige medlemmer og desuden 28 medlemsorganisationer og forbrugergrupper.

LÆS OGSÅ: Direktør stopper efter få uger i Aldi



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD