Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Feriepenge ramte detailsalget: - Vanvittig optur

Foto: morguefile.com



Procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder.

Tallene er korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving.

Detailhandel i alt
Aug: -0m8
Sep: -1,1
Okt: 8,2

Fødevarer og andre dagligvarer
Aug: 0,1
Sep: -1,2
Okt: 3,4

Beklædning mv
Aug: 3,2
Sep:-5,2
Okt: 13,5

Andre forbrugsvarer
Aug: -2,2
Sep: -0,3
Okt: 11,6

Kilde: Danmarks Statistik

Wednesday den 25 November 2020 kl. 09:45 af: Kristian Holgersen

Frigivelsen af de indefrosne feriepenge var med til at skabe en historisk stigning i detailsalget. Cheføkonom tager de store ord frem.

Da rigtig mange danske forbrugere valgte at få udbetalt deres indefrosne feriepenge tidligere på efteråret, så tøvede de ikke med at sende den ekstra luft i budgettet på arbejde ude i butikkerne.

Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik lå den samlede detailomsætning nemlig hele 8,2 procent højere i oktober end måneden før.

- Detailomsætningsindekset opnåede dermed sin højeste værdi i statistikkens historie. Det tyder således på, at udbetalingen af indefrosne feriepenge fra Lønmodtagernes Feriemidler, som åbnede 29. september, har medført et markant øget forbrug, skriver Danmarks Statistik i en kommentar til tallene.

Men det høje niveau kommer med al sandsynlighed ikke til at fortsætte, lyder vurderingen.

- Da udbetalingen af feriepenge er et engangsbeløb, må det forventes, at detailsalget ikke kan fastholde samme niveau i de kommende måneder, skriver Danmarks Statistik.

En vanvittig optur

Cheføkonom fra Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, har de helt store ord fremme i en analyse af de nye tal for detailsalget.

- Det er en vanvittig optur, som vi er vidne til. Det sker tilmed efter, at detailsalget i månedsvis har ligget tårnhøjt. Vi var i forvejen overbeviste om, at detailhandlen ville lukrere på danskernes feriepenge, og det sætter dagens tal en tyk streg under, skriver han på bankens hjemmeside.

Opturen er denne gang størst inden for kategorien beklædning, hvor omsætningen er gået 13,6 procent frem i oktober. Lige i hælene følger kategorien andre forbrugsvarer med 11,7 procent, mens dagligvarer stiger med 3,4 procent.

- I et længere perspektiv, så var det især beklædningsdelen, som fik hug i begyndelsen af krisen, men tilsvarende er det så også her den største stigning har fundet sted, hvor danskerne i høj grad igen har fået frisket garderoben op, skriver Jeppe Juul Borre.

LÆS OGSÅ: International detailpris har kåret Danmarks bedste butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD