Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

EU-forslag er bombe under nethandel

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 18 May 2016 kl. 14:30 af: Lise Møller Schilder

Et hemmeligt dokument er blevet lækket fra EU-Kommissionen. Det viser, at Kommissionen vil tvinge netbutikkerne med vildt forslag.

En bombe under den danske nethandel. Så hårde er ordene fra Dansk Erhverv, efter at organisationen er kommet i besiddelse af et lækket dokument fra EU-Kommissionen. Dokumentet er et forslag om, at virksomheder skal have pligt til at sælge deres produkter til forbrugere i hele EU. Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse. 

Forslaget vil blive præsenteret den 25. maj og lækker op til, at netbutikker og serviceudbydere skal forpligtes til at sælge deres produkter til kunder over alt i EU, uden at kunderne må blive mødt med forskelle i vilkår, herunder forskellige priser.

- Forslaget er et vidtgående indgreb i virksomhedernes frihed til at drive virksomhed og til at yde den kundeservice, der passer til deres forretningsmodel. Det gavner ingen. De fleste virksomheder vil jo gerne sælge deres produkter i andre EU-lande, hvis det kan svare sig for dem. Men der er så mange barrierer forbundet med det, at det i praksis ikke er en forretningsmæssig forsvarlig beslutning for ret mange, siger markedschef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen, i pressemeddelelsen.

Kritiseret salgspligt

I dokumentet bliver der nævnt en såkaldt salgspligt. Salgspligten betyder, at alle netbutikker i EU får pligt til at sælge til alle forbrugere på det europæiske marked, men butikkerne får ikke pligt til at levere. Leveringen må forbrugerne selv stå for, eventuelt ved hjælp af en transportør, men så kan de også nøjes med at betale moms i virksomhedens hjemland. Det sidste bekymrer også Dansk Erhverv.

- Som forslaget er skrevet, frygter vi, at det vil åbne op for systematisk omgåelse af momsreglerne. Hvis udenlandske netbutikker kan slippe for at betale den høje danske moms, når de sælger til danske forbrugere, bliver det svært for danske virksomheder at konkurrere, siger Lone Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv klager til EU over tyske pantregler



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD