Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"6 tips til at gøre din webshop mere brugervenlig"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Eniro: Sådan kan små butikker overleve i dagens detailhandel

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 31 juli 2014 kl. 05:50 af: Freja Thorbech

Søgevirksomheden konkluderer på baggrund af en ny rapport, hvad særligt små butikker bør have ekstra fokus på for at overleve.

Skal man overleve i dagens detailhandel, handler det om at være søgbar på nettet.

Det konkluderer Eniro Danmark på baggrund af rapporten Mobiløkonomi 2014. Rapporten konkluderer blandt andet, at 83 procent af danskerne forventer at finde information om prisen online, 58 procent forventer at finde eventuelle tilbud, mens 47 procent forventer at finde information om, hvor produktet kan købes.

Ifølge administrerende direktør hos Eniro Danmark, Stefan Kercza, er det især de små erhvervsdrivende, der endnu ikke har satset på at være til stede online. Det kan være et farligt fravalg, mener han:

- Ved at fravælge at have en online tilstedeværelse går mange mindre virksomheder glip af en stor mulighed for at nå ud til det voksende antal af nethandlende. Mange forbrugere foretrækker netop at handle i de små butikker, som de kender i forvejen, men i takt med, at de mobile enheder vinder terræn, bliver lokal søgbarhed vigtig, for at de små virksomheder kan overleve. Så hvis man som virksomhed arbejder på at tilpasse sin hjemmeside til forskellige platforme, præsentere produkterne og i det hele taget tænker god synlighed og søgbarhed ind, så er man godt rustet til de krævende digitale danskere, siger Stefan Kercza i en udtalelse.

Rapporten Mobiløkonomien 2014 er blevet til på baggrund af en undersøgelse lavet af analysebureauet TNS Sifo på vegne af Eniro. Data er indhentet i Norge, Sverige og Danmark i december 2013 og januar 2014 via internetbaserede spørgeskemaer. 1.000 respondenter fra hvert land har deltaget i undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Her er detailhandlens vindere og tabere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD