Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Elektronikkrig: Stærk start af Power giver bagslag

Flere tusinde kunder stod i kø foran 'Power House', da varehuset i Glostrup 17. august åbnede sin første afdeling i Danmark
Foto: Power PR



Friday den 4 September 2015 kl. 10:33 af: Søren Duran Duus

Åbningen af den nye elektronikkæde Power går ifølge kæden over al forventning. Men manglende medarbejdere udfordrer kunder og medarbejdere.

Små tre uger efter åbningen af elektronikkæden Power er det en yderst tilfreds ny aktør på det danske marked, der nu kan konkludere på den første tid siden åbningen af det første 'Power House' i Glostrup.

Alene på åbningsdagen omsatte butikken for 23,5 millioner kroner, hvilket er en tredobling af det, som Power havde budgetteret med. Tendensen ser ud til at fortsætte, og Power må derfor fordoble antallet medarbejdere, som man have forventet at ansætte i 2015, fortæller administrerende direktør i Power, Jesper Boysen, til det digitale erhvervssite Finans.

- En tre gange højere omsætning skaber jo tre gange mere aktivitet. Det har medført, at vi blandt andet har haft udfordringer for kunderne med at komme igennem til kundeservice, siger Jesper Boysen til Finans.

Se billeder: Dansk elektronikkrig skudt i gang

Opretter 150 nye stillinger

Power mangler både medarbejdere til lager, butik og kundecenter og opretter nu 150 nye stillinger. Viser det sig ikke at være holdbart, regner topchefen med at finde plads til de overskydende medarbejdere i de kommende varehuse. Power har nemlig allerede måttet indlåne medarbejdere, der var beregnet til de næste butikker, der skulle åbne.

Power-kæden er et selvstændigt selskab, Power A/S, ejet af koncernen bag Expert, men det er uafhængigt af de danske Expert-butikker, der er drevet af franchisetagere.

Expert Retail Danmark forsøger med en storstilet offensiv satsning at tage kampen op med især Elgiganten, som sidder lukrativt på det danske elektronikområde. Udover den første Power-afdeling i Glostrup har kæden planer om 24 nye megavarehuse rundt i landet.

LÆS OGSÅ: Her åbner Experts nye varehuse



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD