Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

E-handelsprisen: Se landets bedste netbutik og alle de andre vindere





Friday den 13 November 2020 kl. 09:45 af: Kristian Holgersen

Butikskæde blev den helt store vinder ved E-handelsprisen 2020. - Vores konkurrenter er så hamrende dygtige, siger topchef.

De sædvanlige festligheder var sløjfet på grund af pandemien. I stedet måtte deltagerne se med fra deres egne kontorer, da E-handelsprisen 2020 blev uddelt torsdag aften.

E-handelsprisen finder sted hvert år for at sætte fokus på de gode sider af dansk nethandel. Som noget nyt er Dansk Erhverv arrangør, og det skyldes fusionen med FDIH, som ellers har trukket i trådene.

Den store vinder endte med at blive Matas, som blandt andet vandt Guldprisen, der var aftenens højdepunkt.

- Vi havde virkelig ikke regnet med at vinde, fordi vores konkurrenter er så hamrende dygtige. Derfor er jeg også så stolt - ikke mindst over de dygtige medarbejdere i Matas, der har arbejdet utrætteligt for det her. Det betyder alt, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, adm. direktør i Matas.

Udover Guldprisen løb Matas også med prisen for bedste omnichannel-virksomhed, mens samarbejdet med konsulenthuset Hesehus blev hyldet som årets bedste e-handelscase.

- Virksomheden er i dag en absolut digital front-runner i Danmark, som arbejder ekstremt innovativt, formår at binde e-handel og fysisk handel sammen og samtidig kan bryste sig af nogle meget imponerende tal. Matas bør være en inspiration for alle virksomheder – både dem på nettet og dem på gågaden, siger Niels Ralund. Han er e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

E-handelsprisen 2020: Alle vinderne
Kilde: Dansk Erherv

Guldprisen:
Matas

Bedste E-handelscase

1. Hesehus for Matas
2. IIH Nordic for Bonnier
3. IIH Nordic for Life Extension

Begrundelse: Hesehus har sat turbo på innovationen og er blandt andet first movers på visual search og voicebaseret søgning.

Den innovative og modige tilgang betaler sig: Matas brager frem på listen over mest benyttede netbutikker og har haft mere end 50 % online vækst i mere end 9 måneder.

Bedste B2C under 100 mio. kr.

1. Shaping New Tomorrow
2. Soundboks
3. Barons

Begrundelse: Det er svært at sige Shaping New Tomorrow uden at sige vanvittig vækst. Den unge Aalborg-virksomhed er den perfekte blanding af smart teknologi, godt købmandskab og gode produkter. Samtidig formår de at tænke nyt og kreativt i en ellers støvet og konservativ branche.

Bedste B2C med omsætning over 100 mio. kr.

1. Goodiebox
2.Trendhim
3. Bedre nætter

Begrundelse: I 2019 har Goodiebox vækstet medlemsbasen med 165%, åbnet 6 nye markeder, vækstet den danske toplinje med 35%, og øget livstidsværdien per kunde markant.

Det skyldes ikke mindst, at Goodiebox har skabt en forretningsmodel, der er meget mere end en abonnementsløsning. Det er også et fællesskab, en bevægelse af happiness og et spændende øko-system bundet op på en stærk relation hos brugerne og data.

Bedste B2B under 200 mio. kr.

1. Shipmondo
2. Westpack
3. Autouncle

Begrundelse: Shipmondo gør det nemmere at være dansk netbutik. Helt enkelt. Derfor vokser virksomheden også med imponerende fart uden at bruge væsentlige ressourcer på marketing. I stedet bliver ressourcerne brugt på at gå all in på automatisering, der kan hjælpe de mere end 35.000 kunder yderligere.

Bedste B2B over 200 mio. kr.

1. Hørkram
2. FTZ
3. Atea

Begrundelse: Hørkram giver en super kundeservice og fortjener stor ros for deres onboardingsproces. Det er også smart, at virksomheden tilbyder kunder at købe placeringer i søgeresultatet.

Bedste E-handelsapp

1: Fitness World
2. Coop
3: Easypark

Begrundelse: Appen fra Fitness World løfter værdien af at være medlem ved at indeholde træningsprogrammer, resultater, trofæer, et buddy netværk og flere andre lækre features. De har formået at få mange downloads og aktive brugere og kan desuden tjene penge og sikre, at brugerne kommer igen og igen.

Bedste nye e-handelsvirksomhed

1: Camille Brinch Jewellery
2: Luxreaders
3: Kaffedrengen

Begrundelse: Camille Brinch Jewellery formår at skabe en enestående personalisering af købsoplevelsen. Det føles næsten som om, man står ansigt til ansigt med Camille selv, og det løfter den digitale oplevelse markant.

Den unge virksomhed får også ros for at skabe nogle innovative events op til store begivenheder og udnytte annonceplatformene maksimalt.

Bedste E-handelsværktøj

1. Clerk
2. Sleeknote
3. Leadfamly

Begrundelse: Clerk forstår virkelig at nørde anbefalinger, så netbutikker får mersalg. Alle kan være med, og det er billigt at få fingrene i det yderst brugervenlige plug & play værktøj.

Juryen er også imponeret over, at Clerk formår at tjene penge uden funding. Det giver virksomheden et stort internationalt potentiale, som anbefalingsnørderne fra Clerk nok skal indfri.

Bedste abonnementsløsning

1: Dinero
2. Goodiebox
3. Saxo Premium

Begrundelse: Trods fantastisk tilfredse kunder, glade medarbejdere og en bundlinje med voldsomt vokseværk, hviler Dinero ikke på laurbærrene. Med benhård fokus på innovation og brugervenlighed fortsætter de med at gøre bogføring nem og overskuelig vha. bl.a. machine learning.

Bedste E-eksport

1.Trendhim
2. Skatepro
3. Jysk

Begrundelse: Trendhim er i den grad en værdig vinder af eksportprisen. Virksomheden er tilstede i 28 lande, og de er gået all in på eksporten - i dag kommer 93 % af omsætningen fra udlandet. De ser sig selv som lige dele tech-virksomhed og købmandsbutik og har i den grad styr på deres tech-stack.

Bedste omni-channel

1. Matas
2. Coop
3. HifiKlubben

Begrundelse: Matas skiller sig ud i en kategori, hvor niveauet stiger voldsomt hvert år. Virksomheden har satset massivt på e-handel, men har samtidig formået at knytte satsningen sammen med de mange fysiske butikker. Blandt andet med klik-og-hent og digital rådgivning fra butikkernes eksperter.

Det flotte samspil mellem netbutik og fysiske butikker giver en imponerende indtjening og en voldsom vækst. Jurymedlemmerne er fulde af lovord om Matas, som de beskriver som en unik business case og en ledestjerne indenfor omni-channel.

LÆS OGSÅ: Presset kæde modtager pris som årets butik



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD