Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dømt netbutik får konfiskeret mere end tre millioner i fortjeneste

Foto: morguefile.com



Monday den 2 May 2022 kl. 11:55 af: Kristian Holgersen

Virksomheden bag en dansk netbutik får konfiskeret sin fortjeneste og skal desuden betale en større bøde. Det har landsretten afgjort.

En tur i Vestre Landsret endte med at blive en dyr affære for virksomheden Plus Global ApS.

Retten har dømt Plus Global ApS for at have vildledt forbrugerne om abonnementer på den nu lukkede netbutik ophørspriser.dk. Straffen er en bøde på 250.000 kroner og konfiskering af en fortjeneste på i alt 3,2 millioner kroner.

I 2018 valgte Forbrugerombudsmanden at melde Plus Global til politiet for urent trav i markedsføringen, men da sagen i første omgang kom for Retten i Aalborg, endte det med en frifindelse. Landsretten var altså af en anden overbevisning.

- Landsrettens dom viser, at selvom oplysninger om abonnementer fremgår af en netbutik, så er det afgørende, hvor og hvordan de fremgår, siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, i en pressemeddelelse.

- På ophørspriser.dk var der oplysninger om abonnementet flere steder. Landsretten fastslår, at forbrugerne ikke må kunne overse, at de skal betale for et abonnement, siger hun.

Landsretten har blandt andet lagt vægt på, ”at de fysiske produkter for forbrugeren fremstod som den væsentligste ydelse, mens medlemskabet – uanset at dette blev omtalt – i væsentlig grad trådte i baggrunden.”

Detailfolk.dk forsøger at få en kommentar fra Michael Yammin, der er direktør for Global Plus. Over for Finans.dk har ikke ønsket at kommentere sagen.

I november 2018 var Michael Yammin ude at afvise beskyldningen om vildledning i markedsføringen. Det skete i et interview med TV2 Nord.

- Vi har på ingen måde nogen interesse i ikke at følge markedsføringsloven, og vi er rent faktisk af den opfattelse, at vi allerede gør dette, men vi er selvfølgelig samtidig meget lydhøre overfor Forbrugerombudsmandens forslag til ændringer/forbedringer, sagde Michael Yammin blandt andet til tv-stationen.

LÆS OGSÅ: Afgørelse: Lidl-kampagne var ulovlig  



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD