Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Detail-apokalypse fortsætter: Britisk kæde lukker op mod 80 butikker

Foto: detailfolk.dk



Monday den 13 August 2018 kl. 06:00 - Kilde: The Guardian

Endnu en stor britisk detailkæde planlægger at skære voldsomt ned i antallet af butikker.

Den britiske gør-det-selv-kæde Homebase planlægger at lukke op mod 80 af sine omkring 250 butikker, skriver The Guardian.

I maj blev kriseramte Homebase solgt for bare et enkelt pund til selskabet Hilco, der specialiserer sig i at genrejse og refinansiere virksomheder.

To år forinden havde den hidtidige ejer, australske Wesfarmers, selv givet 340 millioner pund for butikskæden.

- Købet af Homebase har været en katastrofe for Wesfarmers, siger Richard Lim, administrerende direktør for analysevirksomheden Retail Economics, til The Guardian

- Deres forsøg på at disrupte det britiske gør-det-selv-marked er mislykkedes efter en række dårlige beslutninger på ledelsesplan og en misforstået opfattelse af markedet, fortsætter han.

Krise i Storbritannien

Homebase er seneste eksempel på de hårde vilkår for den britiske detailhandel. Flere af landets medier taler om en decideret detail-apokalypse.

Så sent som i sidste uge blev House of Fraser reddet fra en konkurs, da en køber trådte til i sidste øjeblik og lagde 90 millioner pund for den gamle kæde af stormagasiner.

Dermed kunne de 17.000 medarbejdere i første omgang ånde lettede op. Men det er endnu uvist, hvad de nye ejere i selskabet Sports Direct har af planer for House of Fraser på langt sigt. Risikoen for lukninger er altså ikke drevet helt over.

I år har også store kæder som Marks & Spencer og Mothercare lukket butikker på stribe, mens elektronikkæden Maplin og Toys’r’Us er sat under administration, skriver The Independent.

LÆS OGSÅ: Dansk modebrand lukker butikker på stribe

Læs hele artiklen på The Guardian


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD