Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Den lokale købmands forlængede arm åbner i København

Christian Wenzzel foran sin ubemandede butik. Foto: PR.




Fredag den 12 august 2022 kl. 10:02 af: Kristian Holgersen

For første gang har Dagrofa åbnet en ubemandet butik i Let-Køb. - Vi får meget positiv feedback fra kunderne, siger den kædeansvarlige.

I en uges tid har kæden Let-Køb haft en ubemandet butik på Frederiksberg, hvor kunderne kan købe slik, hurtig aftensmad og andre købmandsvarer hele døgnet rundt.

De lokale kunder har taget godt imod butikken, lyder det fra dagligvarekoncernen Dagrofa i en pressemeddelelse.

- Vi får meget positiv feedback fra kunderne, som blandt andet fortæller, at systemet er nemt at finde ud af, og at det er en superhurtig og praktisk måde at handle på, når man lige skal have frokosten med på farten eller har sent fri fra arbejde og skal handle ind til sen aftensmad, siger købmand Christian Wenzzel, som også har to normale butikker på Østerbro og i Hellerup.

Butikken fungerer ved hjælp af selvbetjening, og kunderne får adgang til butikken ved hjælp af en QR-kode og deres NemID eller MitID.

En større satsning

De ubemandede butikker supplerer de traditionelle dele af kæden rigtig godt, forklarer Kasper Qvist Rasmussen, der er kædeansvarlig for Let-køb.

- Vi er meget glade for, vi nu kan teste det nye ubemandede koncept i Let-Køb kæden, for det er en rigtig god mulighed for at styrke vores eksisterende købmænd, siger Kasper Qvist Rasmussen, kædeansvarlig for Let-Køb.

- Det ubemandede koncept kan betragtes som en slags forlænget arm til den lokale købmands konventionelle butik, fordi det kommer med stor fleksibilitet, siger Kasper Qvist Rasmussen.

Derfor er der også flere ubemandede butikker på vej. En åbner senere på måneden i Demstrup, mens yderligere to Fåborg og ved Femern Belt er på trapperne.

LÆS OGSÅ: Købmænd kan nu søge om 100.000 kroner for hver elev



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD