Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Danskerne er ikke trygge ved online dagligvareindkøb

Mange danske forbrugere foretrækker de fysiske supermarkeder, da der er nervøse for varernes kvalitet ved online dagligvareindkøb.
Foto: detailfolk.dk



Thursday den 18 December 2014 kl. 08:56 af: Freja Thorbech

Størstedelen af danskerne foretrækker at købe dagligvarer i en fysisk butik, og det er især varernes kvalitet, der bekymrer ved onlinehandlen.

De danske forbrugere er endnu ikke helt klar til at tage springet til at købe dagligvarerne med et par klik fra sofaen.

90 procent foretrækker nemlig at købe ind i en fysisk butik, viser en ny undersøgelse fra Eniro Danmark, der for tredje år i træk har kortlagt danskernes indkøbsvaner på nettet.

Kun 14 procent af danskerne har nogensinde prøvet at handle i en dagligvarebutik på nettet, og blot 7 procent vil helst købe de daglige fornødenheder online. Dermed er udviklingen i nethandlen med dagligvarer gået i stå, da der i løbet af det seneste år ikke er flere danskere, der fylder varer i den digitale indkøbskurv. Det er især varernes kvalitet, der bekymrer, når valget falder på en fysisk fremfor en onlinebutik. 38 procent af dem, der foretrækker de fysiske butikker siger nemlig, at de er nervøse for varernes kvalitet, hvis de handler på nettet. Det på trods af, at mange netbutikker har en friskhedsgaranti.

- Dagligvarebutikkerne på nettet skal være gode til at målrette deres markedsføring, hvis de vil overbevise danskerne om, at de skal købe varerne online i stedet for i det lokale supermarked. Det skal være nemmere for forbrugerne at finde de gode nettilbud, hvor varerne er billigere end i den fysiske butik, og samtidig skal netbutikkerne blive bedre til at skræddersy deres lokale søgbarhed, så den er tilpasset det lokalområde, som de leverer til, siger Stefan Kercza, der er koncernchef i Eniro, i en udtalelse.

Store regionale forskelle

Det er især københavnerne, der klikker sig til dagligvarer på nettet. Mere end en femtedel af københavnerne har forsøgt sig med dagligvareindkøb online, mens det samme kun gør sig gældende for 5 procent af vestjyderne

- Uanset at forbrugerne ikke er blevet mere begejstrede for dagligvarehandel på nettet i løbet af det seneste år, viser blandt andet de mange københavnere, der har prøvet at købe deres varer i netbutikker, at udviklingen generelt går mod et mere digitalt forbrug. Så hvad enten man er en lokal slagter eller en landsdækkende supermarkedskæde, er det vigtigt at være søgbar på nettet. Man kan hurtigt sakke bagud, hvis ikke man supplerer sin fysiske tilstedeværelse med synlighed online, siger Stefan Kercza.

Data til undersøgelsen er indsamlet gennem Epinions befolkningspanel, hvor 2.009 repræsentativt udvalgte personer har deltaget.

LÆS OGSÅ: Over halvdelen af danskerne køber julegaver online



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD