Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk Erhverv afviser fagforenings forslag om deltidsansatte

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 25 June 2013 kl. 06:30 af: Freja Thorbech

HK Handel vil have regler, der forpligter virksomhederne til at tilbyde deltidsansatte fuldtid, inden de ansætter nye deltidsmedarbejdere. Det afviser Dansk Erhverv, men organisationen vil gerne se nærmere på reglerne.

Flere og flere af de ansatte i den danske detailbranche arbejder på deltid.

Forleden kunne detailfolk.dk og flere andre medier fortælle, at andelen af deltidsansatte i detailbranchen er steget fra 36 procent i 2003 til 50 procent i 2012.

LÆS OGSÅ: Markant stigning af deltidsansatte i detail

Fagforeningen HK Handel kræver handling, men erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er langt fra enig i fagforeningens forslag.

Hos HK Handel mener formand Per Tønnesen, at man bør ændre reglerne.

- Detailhandlen er ved at blive en branche, hvor det ikke er muligt at leve af et almindeligt fuldtidsarbejde. Vi bliver nødt til at gøre noget for at vende udviklingen, og derfor vil vi arbejde for at indføre regler, hvor arbejdsgiveren får pligt til at tilbyde fuldtid til ansatte på deltid, inden man går ud og ansætter en ny på deltid, har Per Tønnesen tidligere udtalt.

Kræver nærmere analyse

Hos Dansk Erhverv er man dog imod den løsning, som, man mener, vil gøre det langt sværere for virksomhederne at planlægge.

- Virksomhederne har et overordnet mål om at have det rigtige antal ansatte med de rigtige kvalifikationer i butikken, når kunderne også er der. Det er det butikkerne planlægger arbejdstiden efter. Om det forhold - sammen med øget åbningstid - har betydet en øget andel af deltidsansatte må vi analysere nærmere, siger underdirektør i Dansk Erhverv Morten Schønning Madsen til detailfolk.dk

Han er enig i, at der kan være regler, der skal tilpasses.

- Vi må sammen med HK Handel se på, om der er overenskomstmæssige eller kulturelle barrierer som gør det sværere at ansætte medarbejdere på fuldtid i de tidsrum, hvor der er kunder i butikken, siger Morten Schønning Madsen.

Han henviser som eksempel til en regel, der slår fast, at fuldtidsansatte kun må arbejde to dage efter kl. 17.45 medmindre andet er aftalt mellem virksomhed og medarbejder.

Det kunne være regler som denne, som man i fællesskab med HK Handel kunne kigge nærmere på, forklarer Morten Schønning Madsen til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: HK Handel: Jobrotation skal ikke være statsstøtte til detailbranchen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD