Danish Retail Award: Her er årets tre vindere
Alle tre vindere af Danish Retail Award 2019 tænker ud af boksen og gør købsoplevelsen til noget særligt, lyder forklaringen.
Tirsdag blev Danish Retail Award endnu en gang afholdt på Børsen i København.
I løbet af arrangementet kunne tre vindere lade sig hylde på scenen, skriver arrangøren - ZBC - på sin hjemmeside.
Der er tale om uddeler Anders Lundgren fra Superbrugsen på Nørrebrogade, butikschef Sander Dick-Nielsen fra Meny i Værløse og direktør Michael Panayotis fra Panayotis i Vejle.
- Fælles for dem alle er deres evne til at tænke ud af boksen og skabe en række spændende aktiviteter, der skal være med til at gøre købsoplevelsen til noget særligt. Alt dette til glæde både for medarbejdere og kunder, lyder en del af begrunfelsen.
Danish Retail Awards bliver afholdt af ZBC i samarbejde med Dansk Erhverv og Dansk Handelsblad.
Fingeren på pulsen
En trendsætter med fingeren på pulsen. Sådan bliver Anders Nielsen fra Superbrugsen på Nørrebrogade beskrevet af komiteen, som har fundet frem til vinderne.
- Eksempelvis er han firstmover på nye tiltag inden for økologi og veganske varer. Butikken var det første supermarked med veganske og plastfri produkter som fx indkøbs- og fryseposer, lyder et uddrag af begrundelsen.
Vinderen får også pæne ord med på vejen fra Coops kædedirektør, Jesper K. Andersen.
- Det er i den grad fortjent, at Anders får den fornemme pris. Han lever både op til SuperBrugsens mål om at være nr. 1 på ansvarlighed, til idealet for godt købmandskab og vores strategi om lokal tilpasning, siger han i en pressemeddelelse.
Operation: Fem stjerner
Vinderen fra Meny i Værløse - butikschef Sander Dick-Nielsen - arbejder målrettet for at bekæmpe madspild. Blandt var han blandt de første til at indføre appen Whywaste, og det har reduceret butikkens madspild med over 50 procent.
Derudover har han iværksat et initiativ, som han kalder "femstjernet butik". Grundtanken er, at kunderne skal have den samme service på et femstjernet hotel.
- Jeg er ekstrem glad for at have vundet. Alene det at være nomineret var fuldstændig uvirkeligt,siger Sander Dick-Nielsen i en pressemeddelelse fra Dagrofa.
- Prisen betyder meget for mig, da det at drive en købmandsbutik er en livsstil for mig og noget jeg er opvokset i fra barnsben. Det er en sejr til hele Meny, og jeg er virkelig stolt over at bringe den her pris med hjem til alle mine fantastiske kollegaer, fortsætter han.
Har genrejst familievirksomheden
Den tredje vinder, Michael Panayotis, har formået at genrejse familievirksomheden Panayotis, der sælger festkjoler.
Som direktør er han kreativ og satser benhårdt på kundeservice, træning af medarbejdere og bruger flittigt sociale medier i markedsføringen.
- Campus Vejle har samarbejdet med Panayotis - Say Yes Academy, som er et
talentudviklingsprogram for unge detailhandelstalenter. Michael har gjort detailhandel til en drøm for de unge mennesker, så de har fået lyst til at få en karriere, skriver ZBC på sin hjemmeside.
De tre vindere får en studietur til Shanghai - guidet af detaileksperter fra ZBC.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter