Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dagrofa lancerer nyt mærke

Foto: Dagrofa



Thursday den 22 January 2015 kl. 06:00 af: Freja Thorbech

Dagligvarekoncerne lancerer nu et nye fødevaremærke med fokus på kvalitet. I et stort onlineunivers bliver forbrugerne taget med på råd.

I kampen om kunderne på det danske dagligvaremarked forsøger Dagrofa sig nu med lanceringen af et nyt fødevaremærke.

Det hedder Gestus, og ambitionen med det er at skabe et rendyrket fødevaremærke, som matcher mainstream mærkevarerne på kvalitet og smag, men ikke pris. 

- Vores undersøgelser viser, at forbrugerne ønsker mere kvalitet i hverdagen, når det kommer til maden. Det skal bare ikke koste alt for meget mere. Intentionen med Gestus er et fødevaremærke, som kvalitetsmæssigt og visuelt rammer mainstreammarkedet og matcher de kendte mærker, siger Henning A. Hansen, der er kategoridirektør i Dagrofa, i en pressemeddelelse.

Dagrofa er ikke den alene om at lancere nye egne mærker. Det samme har flere konkurrenter på dagligvaremarkedet gjort, men kategoridirektøren mener alligevel, at Gestus skiller sig ud.

- I modsætning til andre ’egne mærker’ handler Gestus alene om kvalitet og madoplevelser i hverdagen til en fornuftig pris. I Gestus er der f.eks. mere tomat i de flåede tomater og så er færdigpizzaen italiensk stenovnspizza, siger Henning A. Hansen. 

Forbrugerne inddrages i udviklingen

Gestus vil komme ud i alle Dagrofas mere end 800 butikker rundt om i landet, men forbrugerne kan også møde det nye fødevaremærke i et stort online-univers. Her de deltage i produktudvælgelse og produktudvikling og i testpaneler omkring smagninger og bedømmelser af nye produkter. 

- Drivkraften i Gestus er ideen om co-creation. Altså en vision om at udvikle fødevarer til danskerne, sammen med danskerne. Når det handler om demokrati, forbrugerinvolvering og forbrugerindflydelse, går Gestus længere end noget andet mærke i markedet. Det kan vi gøre, fordi Dagrofa i forvejen er dybt involveret i udviklingen af fødevarer sammen med vores leverandører, forklarer Michael Rahbek, der er leder af Privat Label afdelingen i Dagrofa.

Dagrofa koncernen består i dag af profilhusene SuperBest, KIWI og KøbmandsHuset samt Foodservice Danmark, SuperGros og Pisiffik. Koncerne omsætter for cirka 20 milliarder kroner om året og beskæftige omkring 7.000 ansatte i Danmark og Grønland.

LÆS OGSÅ: Sådan vil MENY adskille sig fra konkurrenterne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD