Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Coop starter udrulningen af kæmpe online-satsning





Thursday den 15 November 2018 kl. 10:11 af: Kristian Holgersen

Det nye koncept kan give nethandlen med dagligvarer sit afgørende gennembrud i Danmark, mener direktør.

Nu begynder Coop udrulningen af et koncept, der kobler de fysiske butikker sammen med online-supermarkedet Coop.dk MAD.

Det skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse torsdag.

Konceptet hedder Bestil & Hent og lader kunderne tilgå sortimentet hos lokale butikker på nettet. Efterfølgende kan varerne afhentes på parkeringspladsen ved den pågældende butik.

- Vi skal være hele Danmarks online-supermarked, siger Morten Viktor, der er kommerciel direktør hos Coop.dk MAD.

- Og det skal vi, fordi behovet er tilstede hos forbrugerne, og fordi vi har musklerne og viljen til at sammenkoble vores onlinehandel med de mange Coop-butikker rundt om i hele landet. På den måde skaber vi en bedre og langt mere fleksibel kunderejse for vores mange kunder, fortsætter han.

Kan blive et gennembrud

Som de første åbner Kvickly i Kalundborg i dag op for den nye service, mens Brugsforeningen for Als og Sundeved kommer online i næste uge. Gennem 2019 vil Coop-butikker over hele landet følge trop.

- Vi starter i dag en service, der for alvor kan give onlinehandlen med dagligvarer sit afgørende gennembrud i Danmark, siger Morten Viktor og fortsætter:

- Med ”Bestil & Hent” kombinerer vi den lokale styrke - i form af lokale butikker - med et lokalt udvalg af varer med online-handelens convenience. Lagt sammen med Coop.dk MAD, som forbrugere allerede kender, bliver den nye service et tilvalg, der kan gøre hverdagen lidt lettere for danskere over hele landet.

”Bestil & Hent” vil især blive udbredt i de dele af Danmark, der ligger udenfor de største byer.

I første omgang kan man bestille inden midnat og hente varerne fra næste formiddag. Senere vil bestillingstiden blive endnu kortere.

LÆS OGSÅ: Diskret kampagne sikrer Coop rekordstort øko-salg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD