Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Coop henter gammel kending hjem til ledig direktørstilling

Foto: Coop



Torsdag den 30 september 2021 kl. 11:04 af: Kristian Holgersen

Efter en lille håndfuld år hos konkurrenten vender rutineret dagligvareprofil hjem til Coop, hvor en topstilling venter.

Pladsen som kommerciel direktør for kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen kommer ikke til at stå ledig hen.

53-årige Kenneth Holmen Pedersen afløser nemlig Jeff Salter, der fremover skal sidde i en tilsvarende stilling for kæderne Coop365 og Fakta.

Gennem mere end 25 år har Kenneth Holmen Pedersen haft en række ledende stillinger i Coop. På cv’et står der både detaildirektør, direktør for Superbrugsen og adm. direktør for reklamebureauet Republica.

I 2017 forlod han Coop til fordel for en stilling som kædedirektør i dagligvarekæden Meny under Dagrofa. Men nu venter han altså hjem.

- Brugskæderne, altså Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen, er helt central for Coops forretning. At få Kenneth tilbage betyder, at vi får en erfaren leder med dybt kendskab til både butikkerne, Coops maskinrum og kundernes behov, siger koncerndirektør i Coop,  Allan Kristoffersen.

Kenneth Holmen Pedersen kommer til at udgøre den øverste ledelse af brugskæderne sammen med de tre kædedirektører Jesper Gottschalk, SuperBrugsen, Torben B. Andersen, Kvickly, og Maria Bech Tange, Dagli´Brugsen. Han kommer også til at indgå i Coops koncernledelse.

- Brugskæderne skal have de mest kundeorienterede butikker, det stærkeste lederskab i butik og størst mulig lokal tilpasning siger Kenneth Holmen Pedersen.

- Coop har både kæderne, butikslederne og baglandet til at nå dette mål og det glæder jeg mig til at give mit bidrag til sammen med kædedirektørerne og resten af Allans stærke team, siger han.

Kenneth Holmen Pedersen begynder i jobbet 1. november 2021.

LÆS OGSÅ: Tidligere Coop-direktør har landet en ny topstilling



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD