Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Byggekæde får ny direktør

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 19 June 2014 kl. 08:52 af: Freja Thorbech

Det er en tung detailprofil med en fortid i både Dansk Supermarked og Silvan, der nu tager roret i byggekæden XL BYG.

Fra 1. juli er det den 47-årige Thorbjørn Sejer Jensen, der sidder i direktørstolen i indkøbsforeningen Ditas og i den landsdækkende byggevarekæde XL-BYG.

Den nye adm. direktør har mange års erfaring fra detailbranchen, da han gennem en årrække blandt andet har været udviklingschef og marketingchef i Silvan samt indkøbs- og marketingdirektør i DT Group med primært ansvar for Silvan-kæden. Derudover har Thorbjørn Sejer Jensen været adm. direktør i Idemøbler, og senest marketingdirektør i Dansk Supermarked med ansvar for markedsføringen af Bilka-kæden.

- Vi har lagt vægt på at finde en profil med omfattende detailerfaring og som samtidigt har haft ”hands on” på højt niveau indenfor både indkøb, kategoristyring og marketing, så vores dygtige centrale organisation får en leder med såvel tung faglighed som stærke lederegenskaber. Thorbjørn Sejer Jensen besidder relevant erfaring fra tunge stillinger i en række store danske detailvirksomheder, herunder fra 12 år på højt niveau i byggevarebranchen, siger Michael Buhl, der er bestyrelsesformand i Ditas a.m.b.a, i en udtalelse.

Skal udnytte kædens styrker

Hos Ditas håber man, at den nye direktør kan være med til at sikre, at XL-BYG fremstår som en stærk kæde, der både udnytter styrken i centralisering og den lokal tilstedeværelse optimalt.

Ditas a.m.b.a. er Danmarks største indkøbsselskab i trælast- og byggecenterbranchen og er moderselskab for XL-BYG. Ditas ejes af 51 andelshavere, der tilsammen har 133 tømmerhandler og byggecentre over hele Danmark, heraf 113 XL-BYG-butikker.

LÆS OGSÅ: Byggemarked lancerer click & collect



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD