Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Brillebutik lokker med jazz og kaffe frem for tilbud

Foto: pr-foto



Monday den 27 April 2015 kl. 06:10 af: Steffen Moses

Mens store brillekæder slås med velkendte våben som lave priser og slagtilbud, bruger Københavnsk brillebutik jazz og espresso til at vinde kampen om kunderne.

På Købmagergade i centrum af København brager tilbudsskiltene frem i vinduerne hos Profil Optik, Thiele, Louis Nielsen og Synoptik, der alle slås om at blive set af danskere med dårlige øjne på den travle handelsgade.

Bevæger man sig over på den parallelle gade Fiolstræde, finder man brillebutikken Fiol Optik, der i stedet for at lokke kunderne med gule skilte og knaldtilbud, lader tonerne af jazz og duften af friskbrygget kaffe trække kunderne indenfor.

- Siden jeg overtog butikken for tre år siden, har strategien været at være anderledes og turde give oplevelser til kunden. Briller er for længst blevet et accessory, og folk søger efter kvalitetsting. De vil have noget specielt, ikke kendte mærkevarer, siger optiker Brian Rindom Larsen i en udtalelse.

Den anderledes markedsføring lokker blandt andet en del musikere til, og butikken har kunder som Michael Carøe, Niels Lan Doky, bluesmusiker John Spencer og Kim Kix fra bandet Powersolo.

Byt musik til briller

Den øgede interesse fra musikere skyldes blandt andet, at kunstnere, som har lavet noget musik, som Brian Rindom Larsen kan lide, får brillerne til halv pris, hvis de donerer noget til en af papkasserne med cd’er og plader, der står i butikken.

- Målet er at støtte den danske musikscene og blive et fast sight under den københavnske jazzfestival. Folk er faktisk begyndt at komme langvejs fra for at opleve stemningen og købe briller. Jeg har kunder, der rejser hertil fra hele Danmark for at se på briller og udenlandske turister, der køber noget for at få en plade med som souvenir. Selv i Nordjylland har jeg faste kunder, siger Brian Rindom Larsen.

Fiol Optik fører moderne danske brillemærker, men gør ellers en dyd ud af at opdyrke nicherne inden for briller.

LÆS OGSÅ: Ambitiøs optikerkæde vil fordoble antallet af butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD