Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Bestseller giver hele dagens globale overskud til velgørenhed

Foto: Bestseller



Friday den 10 April 2015 kl. 06:00 af: Lise Møller Schilder

Give A Day er navnet på Bestsellers nye csr-initiativ. Virksomheden giver i bogstaveligste forstand overskuddet fra dagens omsætning væk.

Hvis du står og mangler en ny sommerkjole eller et par nye t-shirts, så er det måske en god idé at købe dem i dag. Bestseller har nemlig besluttet at give hele overskuddet fra deres salg i dag til velgørende organisationer. 

- I praksis betyder det, at Bestseller vil donere et beløb den 10. april 2015, som svarer til nettoomsætningen fra alle bestseller-ejede og partner-ejede retail-butikker, alle Bestseller-ejede webshops samt fra nettoomsætningen fra vores B2B-salg, skriver Bestseller i en pressemeddelelse.

Bestseller kalder initiativet for Give A Day, og det gælder for alle Bestsellers butikker globalt.

- Uanset hvilken butik eller webshop kunderne handler i den 10. april - JACK & JONES, VERO MODA, NAME IT eller et andet BESTSELLER-brand, doneres den totale omsætning til velgørenhed, skriver virksomheden. 

Lokal og global velgørenhed

De penge, der ender med at gå til velgørenhed bliver fordelt således, at 50 procent går til lokale velgørenhedsprojekter i de lande, hvor bestseller har butikker.

”Vi har bedt vores lokale kolleger i vores retail-lande om at udvælge nogle velgørenhedsorganisationer, der har et formål, som vores kolleger og kunder kan identificere sig med,” siger Mogens Werge, der er Corporate Sustainability & Communication Director i Bestseller i pressemeddelelsen.

I Danmark har Bestseller i samarbejde med Red Barnet udvalgt det lokale projekt ’Plads til alle’, som hjælper børn i sårbare og udsatte familier med at komme ind i et godt fritidstilbud for at få en plads i fællesskabet.

På globalt plan går 50 procent af overskuddet til Red Barnet, UNICEF og GAIN. Det er organisationer hvis arbejde foregår i Kina, Kenya, Angola, Den demokratiske republik Congo og Indien.

LÆS OGSÅ: Bestseller lancerer nyt modebrand   



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD