Amerikansk detailapokalypse: Lukker næsten 100 butikker
Krisen nægter at slippe sit tag i selskabet bag to store amerikanske kæder, som nu annoncerer en lang lukke-liste.
For et år siden brugte den amerikanske Sears-koncern en konkurs til at slippe af med gæld og komme ud af en række dyre lejekontrakter.
Alligevel er det stadig svært at se en ende på de økonomiske vanskeligheder for selskabet, der står bag kæderne Sears og Kmart. Det skriver flere amerikanske medier - herunder Bloomberg og Reuters.
Senest har Transform Holdco LLC annonceret planer om at lukke 96 butikker, hvilket vil bringe det samlede antal ned på 182. Det er forsvindende lidt i forhold til 2012, hvor selskabet havde mere end 4.000.
Oveni de mange lukninger har den nødlidende forretning desuden sikret sig et lån på 250 millioner dollar, som bliver beskrevet som en livline.
Varehuskæden Sears blev grundlagt i 1893. Nogle få år efter fulgte Kmart, som i 2005 købte sin lidt ældre konkurrent.
Sears og Kmart er langtfra ene om at sidde i saksen. Eksperter taler om en hærgende detail-apokalypse i USA, hvor de større spillere på markedet alene i år har annonceret lukninger af 8.600 butikker.
Blandt andet har børnetøjskæderne Gymboree og Crazy 8 måtte lukke sammenlagt 805 butikker, mens skokæden Payless ShoeSource planlægger at stryge alle sine 2.500 butikker. Det ville være den største samlede nedlukning nogensinde, skriver Business Insider.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Stifter af kæde kan åbne flere butikker trods strid modvind
Mindre kendt navn tager stikket hjem ved E-handelsprisen
Frivillig bagerkæde deler medlemmerne op i to hold
Købmandskæde har fundet en danmarksmester i økologi
Ejeren af Skjold Burne taber omsætning
Salling Group lukker ned for satsning på discountkæde
Makkerpar når langt forbi den halve milliard
Coop bider mærke i ændring af danskernes indkøbsvaner
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Stifter af kæde kan åbne flere butikker trods strid modvind
Mindre kendt navn tager stikket hjem ved E-handelsprisen
Frivillig bagerkæde deler medlemmerne op i to hold
Købmandskæde har fundet en danmarksmester i økologi
Ejeren af Skjold Burne taber omsætning
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops