Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ambitioner i udlandet giver dansk spisekæde en millionlussing





FAKTA

- Copenhagen Concepts står bag restauranterne Mash og Bistro Sommelier.

- Mash har seks restauranter i Danmark og to i Tyskland.

Driftsresultat
2019: (14.036) t.kr.
2018: (14.901)
2017: 1.502

Bruttofortjeneste
2019: 72.106 t.kr. 
2018: 94.705
2017: 109.239

Årets resultat
2019: (14.176) t.kr.
2018: (19.982)
2017: (4.208)

Kilde: Copenhagen Concepts ApS, Årsrapport 2019

Monday den 17 August 2020 kl. 09:44 af: Kristian Holgersen

Hverken satsningen på Tyskland eller England er gået som forventet, lyder meldingen fra spisekæde. Det trækker gevaldigt ned i regnskabet.

De fleste foretrækker deres bøffer røde. Sådan er det ikke med bundlinjer og andre nøgletal - de skal helst være well done.

Derfor er der ikke meget at sige til, at ledelsen i selskabet Copenhagen Concepts ApS, der står bag bøfkæden Mash og Bistro Sommelier, har stemplet det samlede regnskab for 2019 som “ikke tilfredsstillende.” For tredje år i træk er bundlinjen nemlig rød.

Denne gang har selskabet tabt godt 14 millioner kroner, så det samlede underskud for de seneste tre år nu er løbet op i over 30 millioner.

Ifølge ledelsen skyldes det først og fremmest ambitionerne om at blive et internationalt brand. På markedet herhjemme klarer selskabet sig fint.

- 2019 var generelt et fornuftigt år, men har for gruppen været præget af en reorganisering af gruppens udenlandske aktiviteter, fremgår det af årsrapporten.

Dyre udfordringer i udlandet

Tilbage i maj 2019 måtte Mash lukke sin store restaurant i det populære London-kvarter Soho, som havde plads til 375 spisende gæster. Huslejen var simpelthen nået op på et alt for højt niveau, lød forklaringen dengang.

Satsningen i Tyskland har heller ikke levet op til forventningerne, og derfor gik ledelsen i gang med at ændre forretningsmodellen.

- Disse forhandlinger førte til, at gruppen pr. 1. januar 2020 har overdraget Mash i Hamborg samt Mash og Bistro Sommelier i Düsseldorf til franchisepartnere, skriver ledelsen i årsrapporten og fortsætter:

- Denne reorganisering har dog medført en række engangsomkostninger i forbindelse med overdragelsen, herunder en væsentlig nedskrivning på anlægsaktiver.

Godt rustet til fremtiden

Drømmen om at blive et “betydeligt internationalt brand” lever dog stadig hos Copenhagen Concepts ApS, hvor ledelsen desuden føler sig godt rustet til de kommende år.

Godt nok har satsningerne i London og Tyskland trukket dybe spor i regnskaberne, men de har samtidig kastet værdifulde erfaringer af sig, som kan bruges, når det igen bliver tid til at åbne restauranter i udlandet.

Før coronakrisen gjorde alting usikkert, forventede Copenhagen Concepts en markant forbedring af resultatet i 2020, fordi ændringerne i de udenlandske aktiviteter ville slå igennem.

- Det er dog ledelsens vurdering, at selskabet for andet halvår 2020 vil realisere en aktivitet tæt på andet halvår 2019 baseret på aktiviteten i den første periode efter genåbningen, skriver ledelsen og fortsætter:

- Selskabet er ikke i væsentlig grad afhængigt af turister, men har derimod en stor del af gæstegrundlaget blandt indenlandske gæster, og det vurderes, at det forhold, at mange danskere vil holde ferie i Danmark, vil påvirke gruppen positivt.

LÆS OGSÅ: Iværksætter afprøver sit restaurant-koncept i udlandet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD