Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Stor dagligvare-aktør går detailvejen i København

Foto: Aarstiderne, Colombus Leth



Mandag den 6 december 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Snart åbner Aarstiderne en fysisk butik i København. Ifølge direktøren bliver der tale om et sammensat koncept.

På Classensgade i København er et hold fra Aarstiderne i disse dage ved at lægge sidste hånd på virksomhedens næste satsning: En fysisk butik.

Går alt efter planen kan butikken tage imod de første kunder fredag den 10. december, skriver Aarstiderne i en række opdateringer på Facebook.

Butikken er tænkt som et slags mødested. Kunderne kan handle ind i købmandsbutikken og få en kop kaffe i caféen, men der bliver også lagt op til arrangementer som kurser og fællesspisninger.

Til Berlingske kalder medstifter af Aarstiderne - Søren Ejlersen - koncept for en blanding af “detailhandel, spiseri og læringsrum.”

- Der er en østerbrofolkelighed, som passer rigtig godt til os. Jeg har selv boet lige over for lokalerne, så jeg kender området og mange mennesker heromkring. Men ideen er ikke forbeholdt Østerbro. Hvis det virker her, vil jeg bestemt ikke udelukke, at vi ekspanderer til andre dele af byen, siger Søren Ejlersen til Berlingske.

Aarstiderne er naturligvis kendt for sine måltidskasser, som brugerne bestiller på nettet, men virksomheden har også et lille udsalg under navnet Jordens Bedste Købmand, som ligger i det københavnske område BaneGaarden.

Derudover har virksomheden en gårdbutik ved hovedsædet på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.

LÆS OGSÅ: Kendt aktør åbner netbutik: Vil skabe den bedste platform for dagligvarer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD