Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dansk Erhverv: Drop længere reklamationsret

Foto: detailfolk.dk



Friday den 13 February 2015 kl. 06:00 af: Freja Thorbech

Forbrugerrådet vil have længere reklamationsret, men det er en dårlig idé, mener Dansk Erhverv, der forudser store konsekvenser.

Hvis vaskemaskinen sætter ud mere end to år efter købet, skal forbrugerne stadig have en reklamationsret.

Det mener Forbrugerrådet, der foreslår at reklamtionsfristen for længerevarende forbrugsgoder sættes op til fem år. Flere politikere bakker op om forslaget. 

Hos Dansk Erhverv mener man dog, at det er en dårlig idé. Markedschef Lone Rasmussen argumenterer i et blogindlæg på detailfolk.dk for, at det kan få konsekvenser at ændre reklamationsretten.

- Jo ældre et produkt bliver, jo sværere bliver det at afgøre, om skaden skyldes slid og forkert brug – eller om der er tale om en oprindelig fejl ved produktet. Derfor er det klogt, at lovgivningen har sat en grænse på to år. Når den fire år gamle vaskemaskine pludselig ikke fungerer, kræver det nemlig omfattende (og dyre) undersøgelser at finde ud af, om fejlen skyldes glemte ting i lommerne eller en oprindelig fejl, skriver Lone Rasmussen blandt andet i sit blogindlæg.

Man kan ikke drage paralleller 

Forbrugerrådet henviser blandt andet til, at man i både Sverige og Storbritannien har en længere reklamationsret end i Danmark. Men det holder ikke at drage direkte paralleller mellem det danske og de internationale systemer, mener Lone Rasmussen.

- Når andre lande kan håndtere en længere reklamationsret skyldes det, at det er forbrugerne selv, der skal skaffe (og betale) dokumentationen for, at årsagen til en gammel vare ikke længere virker, skyldes en oprindelig mangel og ikke slid eller dårlig behandling. Hverken Sverige eller UK har den Rolls Royce klagebehandling, vi har i Danmark, hvor forbrugeren kun skal betale 160 kroner, og så betaler det offentlige både udgift til sagkyndig undersøgelse og sagsbehandling, skriver hun i sit indlæg.

Læs hele Lone Rasmussens blogindlæg her.

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: Lovgivning svækker forbrugerbeskyttelsen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD