Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Gode spørgsmål sikrer salg og gode kundeoplevelser

(C) Sidens indhold er leveret af detailfolk.dk og må kun gengives med tydelig kilde og/eller link til siden

detaillfolk.dk

Detailfolk.dk er samlingsstedet for dig med interesse i detailhandel eller retail, og her finder du nyheder, tendenser, debat, samt tips og gode råd til din detailhverdag.

Detailfolk.dk er stedet for alle detailansatte, uanset funktion eller branche.

Læs mere om detailfolk.dk her.

”Er der noget, jeg kan hjælpe dig med? Kigger du bare, eller? Du må sige til, hvis jeg kan hjælpe med noget.”

Der er lige så mange måder at starte eller føre en kundedialog på, som der er sælgere i butikkerne. Og netop ordlyd og typen af spørgsmål har afgørende betydning for, hvordan du eller din butik bliver opfattet af kunden - og frem for alt om spørgsmålene hjælper dig til at sælge et produkt til kunden.

Mange sælgere i detailbranchen (men ikke dig, vel?) hopper direkte i lukkede spørgsmål, hvor kunden nemt kan sige ”NEJ”, og så bliver det sværere at komme videre i dialogen, forstå kundens situation og behov, og dermed potentielt sælge noget.

Her finder du inspiration til en række åbne hv-spørgsmål, der kan benyttes i forskellige situationer i butikken. Så kan du selv prøve dem af og finde ud af, hvilke der fungerer bedst for dig, din butik og kundernes oplevelse.

Velkomst i butikken

  • Hej og velkommen. Hvad kan jeg gøre for dig?
  • Velkommen. Hvad kan jeg hjælpe dig med?
  • Hej. Hvad kigger du efter i dag?
  • Hejsa. Hvordan kan jeg hjælpe dig i dag?
  • ”Det kan du tro, jeg vil” eller ”selvfølgelig vil jeg det” (som bekræftelse på et ”kan du hjælpe mig?”-spørgsmål)

Behovsafdækning

  • Hvad har du haft af overvejelser?
  • Hvad har fået dig til at overveje lige præcis den udgave?
  • Hvad har du af type/model i dag?
  • Hvilken stil skal det være? (moderne, klassisk, etc.)
  • Hvilken budgetramme har du afsat? (hvis pris/økonomi nævnes)
  • Hvilke farver har du overvejet?
  • Hvilke funktioner er specielt vigtige for dig?
  • Hvad er ellers vigtigt for dig i valget af produkt?

Indvendingshåndtering

  • Det er bestemt også mange ting, vi har talt om. Hvilke ting kan jeg hjælpe dig med at uddybe?
  • Når du siger, at du synes, at denne løsning er dyr. Hvad sammenligner du så med?

Anbefaling

  • Med denne løsning får du både X, Y og Z, hvilket, du nævnte, var de vigtigste for dig, så den vil jeg afgjort anbefale dig at vælge. Hvad siger til den løsning?
  • Ud fra de ting du nævnte som de primære kriterier, så er denne model helt klart den, jeg vil anbefale dig. Hvad siger du til det?
  • Denne model matcher alle de primære krav, du nævnte - endda til en rigtig god pris, så hvad siger du til denne løsning?

Konflikthåndtering

  • Det er bestemt ikke den oplevelse, jeg ønsker, du skal have som kunde. Lad mig høre om din oplevelse, og så skal jeg se, hvad jeg kan gøre for dig.
  • Jeg kan godt høre på dig, at du ikke er tilfreds, og jeg vil meget gerne høre uddybende om hvorfor. Hvad siger du til, at vi går her over til siden og taler videre om det?
  • Hvis kunden er oppe i ”det røde felt”: Jeg kan godt høre, at du er meget sur, og jeg vil meget gerne høre din oplevelse, men jeg har brug for, at vi kan tale sammen i et mere roligt toneleje. Så hvad siger du til, at vi lige går herover sammen, så jeg kan høre din historie stille og roligt?

Kundeklubber, Facebook og nyhedsmails

  • Hvad siger du til at få særtilbud, tips og spændende nyheder fra butikken via mail?
  • Er du på Facebook/Vidste du, at vi er på Facebook? Hvad siger du til at følge os og få nyheder, tips, og særtilbud fra butikken?

Afrunding

  • Hej igen - og på gensyn
  • Tak for besøget, og ha’ en fortsat herlig dag
  • Hej igen – vi glæder os til at se dig igen snart

Tip: Prøv at lytte til dine kollegaer, og vær ekstra opmærksom på dine egne formuleringer. Tag f.eks. dette emne op på næste team-møde i butikken. Der vil du så kunne citere konkrete eksempler fra alle og opfordre til at alle fremover kan hjælpe hinanden med at blive bedre til ovenstående. Mon ikke du, kunderne og kasseapparatet vil kunne mærke forskel med det samme?

 

Sidens indhold er leveret af ekstern partner, og detailfolk.dk påtager sig intet juridisk ansvar for indhold eller ordlyd.



Del denne side:






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD