Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Udsigt til rekordjul på nettet

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 20 December 2012 kl. 16:52 af: Mette Winkler

"November var meget stille, til gengæld ligger december 100 procent over sidste år!” Sådan lyder en kommentar fra en deltager i FDIH's juleundersøgelse 2012.

3 ud af 10 netbutikker har haft en omsætningsfremgang på over 50 procent i forhold til julesalget sidste år, og enkelte melder om fordoblinger. Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer i dagene 17.-19. december, og meldingerne er positive.

Post Danmark og GLS nyder også godt af forbrugere, der foretrækker at få gaverne leveret. 

- Vi ser frem til endnu en fantastisk jul, hvor mindst halvdelen af danskerne køber én eller flere gaver på nettet. Det kan mærkes i netbutikkerne med udsigt til endnu en rekordjul, og så kan det mærkes hos dem, der bringer pakkerne ud. Meldinger fra både Post Danmark og GLS viser, at de har deres travleste jul nogensinde, og omsætningen på dankort ligger også højere i år, siger adm. direktør Annette Falberg, FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel.

Detailhandel i godt humør - også på gaden

Det er ikke kun netbutikker, der melder om rekordtal. I et interview med Børsen fortæller kommunikationschef i Magasin, Jan Helleskov, at sidste uges tal ligger højere end de gjorde i 2011, som i forvejen er et rekordår for stormagasinet.

- Kun en snestorm i weekenden kan afholde os fra ny rekord, siger Jan Helleskov til Børsen.

Godt detailsalg trumfer dystre tal fra forbrugertilliden 

De positive detailmeldinger matcher ikke forbrugertillidstallet fra Danmarks Statistik, der i december er faldet fra minus 1,3 til minus 4,7. 

Jacob Graven, cheføkonom fra Sydbank, siger til Børsen, at tallet signalerer, at forbruget står stille, hvilket er en skuffelse, fordi danskerne har fået en masse efterlønspenge mellem hænderne, som gerne skulle skubbe gang i forbruget for alvor.

Detailhandlen er ifølge beregninger fra Danmarks Handelsstandsforeninger gået 1,7 procent frem i november måned. De første 11 måneder har der været en meget beskeden vækst i detailhandlen på 0,4 procent. Renset for prisudvikling bliver tallene dog negative, henholdsvis -0,5 procent og -2,1 procent.
 

Jul trækker forbrugerne op

Julen falder altså på et tørt sted for detailhandlen, for danskerne har ikke tradition for at spare i julen. Årsagerne til at netbutikkerne i år kan være med til at sole sig i julehandlen er ifølge Annette Falberg mange - ikke mindst velvilje fra budbringerne. 

- Skarpe netbutikker, sikre betalingsmuligheder og ikke mindst flere muligheder for at få leveret pakkerne, præcist som det passer kunden, styrker nethandlen her op til jul. I år er vi derfor rigtig glade for den ekstra udbringningsdag på lørdag den 22. december og muligheden for at afhente pakker Lillejuleaften på posthusene, siger hun i en kommentar til årets julehandel.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD