Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Tiger-stifter kommer kæden til undsætning

Foto: Zebra



Tuesday den 31 January 2017 kl. 08:54 - Kilde: Business

Flying Tiger Copenhagen fyrede for nyligt den adm. direktør. Nu beder ledelsen stifteren om hjælp til at komme videre.

Efter Lennart Lajboschitz solgte 70 procent af detailkæden Flying Tiger Copenhagen i 2013, har han mere eller mindre blandet sig uden om driften. De nye ejere, kapitalfonden NQT er imidlertid løbet ind i ledelsesmæssige problemer. Og derfor har de bedt Lennart Lajboschitz om hjælp. Det skriver Business.

- Man har spurgt, om jeg vil være behjælpelig med at udvikle konceptet fremover, og det vil jeg gerne, siger Lennart Lajboschitz til Business.

Lige nu leder kæden efter en ny administrerende direktør, fordi den tidligere administrerende direktør, Xavier Vidal, blev fyret for en måned siden. Den midlertidige administrerende direktør er bestyrelsesmedlem Michael Hauge, der tidligere  har været direktør i Ecco.

Respekt for vikaren

Den midlertidige direktør er også en af grundene til, at Lennart Lajboschitz igen er interesseret i at bidrage til udviklingen af Flying Tiger Copenhagen.

- Michael Hauge er en rigtig god fyr, og jeg kan rigtig godt lide at arbejde sammen med ham. Han er solid, du kan stole på, hvad han siger, og han udviser rigtig gode værdier. Han er let at kommunikere med og giver sig ikke ud for noget, han ikke er. Han har min store respekt og min fulde støtte, siger Lennart ­Lajboschitz.

Han skal primært fokusere på at udvikle konceptet i kæden, der har ekspanderet voldsomt de seneste år, men som ikke har oplevet nævneværdig vækst i de eksisterende butikker. Kæden omsatte i 2015 for 3,6 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 44 procent. Væksten i de eksisterende butikker var dog kun på 0,3 procent.

LÆS OGSÅ: Flying Tiger Copenhagen fyrer direktøren

Læs hele artiklen på Business


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD