Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Succesfuld forretningsmand åbner flere skobutikker

Foto: detailfolk.dk



Sports Connection sælger sko fra Skechers i:

- 46 fysiske butikker. På nær to tyske butikker ligger de i Norden.

- 170 shop-in-shops

- Antallet af forhandler er 1.700

Sports Connection Holding ApS

Omsætning
2020: 378.027
2019: 341.257
2018: Oplysninger mangler

EBITDA
2020: 69.025
2019: 69.866
2018: 45.420

Årets resultat
2020: 48.470
2019: 48.055
2018: 35.863

Kilde: Skechers

Monday den 26 April 2021 kl. 09:45 - Kilde: Jydske Vestkysten

- Vi tror på fysisk detailhandel, lyder det fra erhvervsmand, som gennem de seneste år har tjent millioner på at sælge sko.

Kort tid efter offentliggørelsen af et flyvende årsregnskab kan Peter Jørgensen, som sælger sko af mærket Skechers i hele Norden, løfte sløret for to nye butikker.

De har fået plads i Ribe og Bramming, skriver Jydske Vestkysten.

- Vi tror på fysisk detailhandel, og mit hjerte banker for Bramming, så derfor åbner vi en butik i Bramming. I Ribe åbner vi i den tidligere TDC-butik lige over for Kvickly. Vi tror på, det bliver en god sommer i Danmark og at mange danskere holder ferie i Danmark - og der er Ribe en stor turistby, siger Peter Jørgensen til avisen.

Målet for 2021 er at åbne i alt tre nye butikker, mens en flytning af en butik i norske Oslo også er på tegnebrættet. I alt har Sports Connection 46 fysiske butikker, hvor der kun bliver solgt Skechers.

Tjener godt gennem krisen

Peter Jørgensen er både direktør og hovedaktionær i selskabet Sports Connection, hvor han har haft rettighederne til at sælge Skechers i godt 15 år.

I årene omkring finanskrisen skrabede det gevaldigt på, og ifølge DR var han tæt på at flytte fra hus og hjem. Men siden blev Skechers mere moderne, og det hjalp med til at rette økonomien op.

I årsregnskabet for 2020 lykkedes Peter Jørgensen og Sports Connection med at lande en omsætning på 378 millioner kroner og et samlet resultat på 48,5 millioner kroner trods den hærgende coronakrise.

- Det ligger ikke til os at klynke, men efter et forrygende 2019 så vi ind i det værste år nogensinde, sagde Peter Jørgensen i forbindelse med årsregnskabet

- Personligt er jeg glad for, at jeg havde været igennem finanskrisen og oplevet at stå på kanten af afgrunden, og at vore dedikerede medarbejdere i samtlige lande i alle dele af virksomheden har stået tæt sammen for at afværge følgerne af den nye krise. Vores normalt tætte fysiske kontakt til Skechers’ hovedkontor i Los Angeles var ikke mulig, og vi måtte lære i højere grad at begå os på Teams, sagde Peter Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Meldte om indeks 15 i foråret: Nu kan skogigant gøre status

Læs hele artiklen på Jydske Vestkysten


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD