Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Ronaldo sikrer dansk firma succes

Foto: JBS



Tirsdag den 5 november 2013 kl. 14:24 - Kilde: Flere medier

Et dansk firma sælger undertøj med fodboldstjernen Ronaldo som blikfang. Succesen er så stor, at producenten ikke kan følge med butikkernes efterspørgsel og har måtte afvise nye forhandlere.

Der er god grund til at gnide sig i hænderne hos JBS.

Det danske undertøjsfirma har fået en af verdens mest feterede fodboldstjerne, portugiseren Cristiano Ronaldo, til at designe en kollektion, som han også selv står model for. Og det må siges at være en succes for det danske undertøjsfirma fra Herning.

Ejeren, Claus Bjerg Sørensen, betegnede da også over for TV Midt-Vest torsdag i sidste uge som den største dag i firmaets 74-årige historie. Her præsenterede fodboldstjernen nemlig sin kollektion for verdenspressen til et stort anlagt pressemøde i Madrid.

Må allerede melde udsolgt

Fredag kom produkterne så på hylderne rundt om i alverdens butikker, og efterspørgslen er stor. Så stor, at flere kæder har kontaktet den danske undertøjsproducent for også at få Ronaldo-kollektionen på deres hylder. JBS har dog ikke ikke kunne følge med, og har derfor måtte afvise at tage flere forhandlere ind før i det nye år, hvor en ny produktion kan ligge klar. Det fortæller adm. direktør i JBS, Michael Alstrup, til Herning Folkeblad.

Det var Ronaldo selv, der tog kontakt til JBS og foreslog et samarbejde, fortalte han til lanceringen torsdag, som var kulminationen på ni måneders hårdt arbejde for at få kollektionen færdig, inden julesalget sætter ind.

LÆS OGSÅ: Ronaldo skal sælge dansk undertøj



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD