Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Rema 1000 går i luften med netbutik

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 9 oktober 2017 kl. 10:06 af: Kristian Holgersen

Discountkæden introducerer nu en e-handelsplatform, hvor kunderne kan få varer bragt ud fra de lokale købmænd.

Sidste år sendte Rema 1000 indkøbs-appen Vigo på markedet, som efterfølgende er blevet downloadet 250.000 gange.

Nu går discountkæden videre med sin digitale satsning og præsenterer en helt ny e-handelsplatform. Det skal udvide kundebasen og styrke de lokale købmænd, skriver Rema 1000 i en pressemeddelelse.

Fremover vil kædens sortiment være tilgængeligt fra Shop.rema1000.dk, hvor der også vil være udbringning fra brugerne af Vigo.

- Det skal være endnu nemmere at handle lokalt digitalt, og derfor udvider vi i dag med vores lokale e-handelsplatform, som er en naturlig overbygning af vores nuværende løsning, siger Jesper Bove-Nielsen, administrerende direktør i Vigo.

- Fra nu af er det altså ikke kun dem med smartphone, der får glæde af lokal e-handel. Nu kan alle handle online lokalt og få varerne leveret til døren af en anden bruger. Vores mål er at gøre e-handel lokalt og forstærke det lokale handelsmiljø, fortsætter han.

Skal styrke de lokale

Platformen er ikke samlet om ét centrallager, som en traditionel netbutik ofte er bygget op, men har 299 lokale lagre. Det er tænkt som et udstillingsvindue for den lokale købmands egen butik, forklarer Jesper Bove-Nielsen.

- Hvis ikke det lokale handelsmiljø bliver koblet på e-handel, vil vi se mere butiksdød de kommende år. Vores nye mål bliver et langt, sejt træk, men med danskernes hjælpsomhed som motor er vi optimistiske, siger han.

Den gennemsnitlige leveringstid med brugerne fra Vigo ligger på 116 minutter.

LÆS OGSÅ: Flere indskærpelser og seks sure smileys til Rema 1000



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD