Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Prisvinder fra Dagrofa lander chefstilling hos konkurrenten

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 7 September 2021 kl. 10:52 af: Kristian Holgersen

For nylig var han Spar-købmand og blandt vinderne ved Danish Retail Awards. I dag står den på en chefstilling hos en af konkurrenterne.

I december 2020 tog Ronnie Borregaard et skridt op ad rangstigen, da han blev salgschef for 22 Spar-butikker på Sjælland.

Før det havde han gennem flere år slået sine folder ude i butikkerne som både brugsuddeler i Coop og købmand hos Dagrofa.

Men nu er Ronnie Borregaard klar til at tage hul på næste kapitel i arbejdslivet. På LinkedIn fremgår det, at han vender tilbage til Coop, hvor han har fået en mulighed, han ganske enkelt “ikke kunne sige nej til.”

- Det er med stolthed, at jeg kan offentliggøre, at jeg pr. 1. september er startet som salgschef i Fakta & Coop365, skriver Ronnie Borregaard på LinkedIn.

- Jeg glæder mig til at kunne bidrage positivt til at sikre vækstrejsen i Coops lavprisbutikker, skriver han i sit indlæg.

Prisvinder i 2020

I 2020 var Ronnie Borregaard en af de tre vindere ved Danish Retail Awards. Han blev hyldet for sit arbejde som købmand for en Spar-butik på Teglholmen i København.

Der var tale om en flagskibsbutik, som var en slags spydspids i kædens moderniseringsplan.

- Ronnie Rømer Borregaard har formået at skabe vækst allerede fra første dag efter åbningen i august 2019, lyder en del af begrundelsen på Danish Retail Awards’ hjemmeside.

- Han er nytænkende og innovativ – både i forhold til sortiment og koncepter og også i forhold til inddragelse af lokalområdet og uddannelse af medarbejderne.

LÆS OGSÅ: Går fra Boozt.com til en direktørpost i Coop



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD