Opretter ny masterclass for specialvarehandlen
For at hjælpe de selvstændige butiksejere har fire brancheforeninger nu stablet en masterclass på benene.
Udvikling af nye kompetencer er vigtigt i detailbranchen - både for butikkerne og de enkelte medarbejdere, som gerne vil gøre karriere.
Derfor har brancheforeningerne Dansk Detail, Skobranchen, Men’s Fashion World og WEAR stået for at udvikle en ny masterclass i samarbejde med Aarhus Business College.
Forløbet er især tiltænkt de mindre, selvstændige butikker, fortæller Nikolai Klausen, der er direktør for alle fire foreninger.
- Vi ser i stigende grad at større kædebutikker og dagligvarehandlen tilbyder deres talentfulde medarbejdere et uddannelsesforløb med henblik på at udvikle og fastholde deres dygtige medarbejdere, hvilket kan være svært som selvstændig butiksejer at konkurrere med, siger Nikolai Klausen.
Deltagerne bliver tilbudt fire moduler fra september 2023 til marts 2025. Undervejs bliver der blandt andet undervist i sociale medier som markedsføringskanal, salgsledelse og optimering af butiksdrift.
- Vi oplever en specialvarehandel, som er under hurtigere og hurtigere forandring, hvilket resulterer i et øget behov for kompetenceudvikling. Det er ikke kun butiksejerne, der efterspørger denne mulighed. Vi oplever i stigende grad et ønske fra talentfulde medarbejdere, som ønsker at gøre karriere indenfor specialvarehandlen, siger Nikolai Klausen.
MASTERCLASS FOR SPECIALVAREHANDLEN
Modul 1 – 4.-5. september 2023
Sociale medier som markedsføringskanal. Her vil deltageren lære at udarbejde og udføre markedsføringsaktiviteter på de sociale medier ved hjælp af viden om forskellige sociale medier, analyse af målgruppe samt indsamling og analyse af data.
Deltageren vil bl.a. stifte bekendtskab med de mest relevante sociale medier, SoMe strategi og Content Markedsføring.
Modul 2 – 18.-19. marts 2024
Rytmer og rutiner til "salgsklar" butik. Her vil deltageren lære at arbejde systematisk og struktureret med de arbejdsopgaver, der indgår i "salgsklar butik", anvende butikskonceptet på en sådan måde, at butikken fremstår spændende, inspirerende og højaktuel for derved at skabe mest muligt salg
Modul 3 – 9.-11. september 2024
Salgsledelse. Deltageren kan efter dette modul opstille relevante salgsmål for butikken eller afdelingen som helhed, nedbryde resultatmål til operationelle aktiviteter og handlinger, sikre en sammenhæng mellem resultatmål og aktivitetsindsats.
Modul 4 – 17.-19. marts 2025
Butiksdrift og optimering. Efter dette modul vil deltageren kunne benytte værktøjer til at identificere og optimere salg og indtjening.
Deltageren kan anvende handlingsparametre, som øger butikkens omsætning og indtjening, identificere udviklingsområder og opstille realistiske målsætninger samt løsningsforslag.
Kilde: Dansk Detail, WEAR, Men’s Fashion World og Skobranchen.dk
LÆS OGSÅ: Virksomheder tørster efter flere uddannede e-handlere
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Ankerbutik trækker stikket i kriseramt shoppingcenter
Tjener millioner på ejendomme til detailhandlen
Lidl kommer på maven af store danske sportsstjerner
Her har danske virksomheder flest følgere på sociale medier
Massiv satsning skal sende salget på himmelflugt i Søstrene Grene
Detailsalget tager igen et lille skridt i den rigtige retning
Så meget koster en ufærdig dagligvarebutik
Lidl-direktør: - Selv rygerne kommer stadig og handler hos os
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Ankerbutik trækker stikket i kriseramt shoppingcenter
Tjener millioner på ejendomme til detailhandlen
Lidl kommer på maven af store danske sportsstjerner
Her har danske virksomheder flest følgere på sociale medier
Massiv satsning skal sende salget på himmelflugt i Søstrene Grene
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops