Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Netto igen frifundet efter ulykke

Arkivfoto
Foto: Dansk Supermarked



Tuesday den 8 December 2015 kl. 15:10 - Kilde: Ritzau Fokus

Hverken byretten eller landsretten mener, at en kunde, der gled på gulvet i en Netto-butik, skal have erstatning.

Netto og Dansk Supermarked Group kan ånde lettede op.

Således har en kvinde, der gled på et stykke pap på gulvet i den lokale Netto, ingen krav på erstatning.

Hverken Retten i Aarhus eller nu Vestre Landsret mener nemlig, at det var butikkens personale, der havde tabt papstykket på gulvet, skriver Ritzau Fokus.

Ifølge Ritzau Fokus er den nu 69-årige kvinde stamkunde i Netto i Hadsten og var i juli 2012 ude for at handle. Da hun drejede omkring et stativ med blade og magasiner, gled hun på et stykke pap, der lå på gulvet.

Hun blev hjulpet op af to andre kunder, der også betalte hendes varer, hvorefter hun kørte hjem.

Men hun havde så voldsomme smerter, at hun dagen efter opsøgte sin læge. Det viste sig, at hun havde pådraget sig brud på rygsøjlen ved lænden og i fire måneder måtte gå med et særligt korset.

LÆS OGSÅ: Digital tvist om tilbudsaviser skal afgøres i retten

Dobbelt nederlag til kunden

Kunden anmeldte skaden til Dansk Supermarked Group, fordi hun mente, at det var butikkens fejl, at der lå sand og pap på gulvet.

Butikschefen i Netto-butikken forklarede i retten, at det stykke pap, kunden faldt i, ikke kunne være et prisskilt, da man bruger plastskilte, og at personalet hver dag løbende tjekker, om der ligger ting på gulvet.

De ord købte først Retten i Aarhus og siden Vestre Landsret, da dommerne ikke mener, at man kan bevise, hvad det var for et stykke pap, hvor længe det har ligget på gulvet, og hvem der har tabt det. Og derfor har butikkens ansatte ikke handlet ansvarspådragende ifølge dommerne, oplyser Ritzau Fokus.

Efter det dobbelte nederlag skal kunden betale sagens omkostninger på i alt 49.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Lokal luksusbager trukket i retten

Læs hele artiklen på Ritzau Fokus


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD