Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Nedturen fortsætter for dansk modekæde

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 1 juni 2018 kl. 11:26 af: Kristian Holgersen

For syvende år i træk har dansk modekæde røde tal på bundlinjen. Men den seneste udvikling slår en håbefuld tone an.

Tøjkoncernen Noa Noa, som driver 90 konceptbutikker og sælger tøj i 20 lande, taber millioner for syvende år i træk. Det viser årsregnskabet for 2017.

Underskuddet lyder på 48,7 millioner kroner - 10 millioner mere end for 2016 - mens den samlede omsætning går hele 47 millioner kroner tilbage til 200 millioner.

Særligt er salget i koncernens egne butikker gået gevaldigt tilbage - fra 140 millioner kroner til 97 millioner. Det skyldes lukningen af ikke-profitable butikker og forandringer i Norge, hvor salget nu kun er franchise.

- 2017 blev endnu et udfordrende år med et vedvarende fokus på at revitalisere og opdatere Noa Noas brand og design-profil, fremgår det af ledelsesberetningen.

- Detailomsætningen fortsatte en positiv udvikling like-for-like, mens engroshandlen også voksede gennem årets anden halvdel. Det indikerer, at kollektionerne og brandet er tilbage på rette spor.

I maj kom det frem, at kapitalfonden Greystone Capital Partners, der køber kriseramte virksomheder, havde købt Noa Noa af en ejerkreds bestående af Christian Riisberg og Gustaf Öhrn. Det skrev Finans.

LÆS OGSÅ: Salget dykker hos ikonisk modehus på Strøget



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD