Miinto tager sportstøjet på i ny satsning
Den danske modeportal øger nu satsningen på sportsområdet og bevæger sig ind på mere nicheorienterede sportsgrene.
En stigning i søgningen efter sporttøj og udstyr på mere end 50% i 2014, sammenlignet med året før, gør nu at den ambitiøse modeportal Miinto øger satsningen på sportsområdet.
Miinto planlægger nu at udvide sortimentet inden for populære niche-sportsgrene som bl.a. løb, crossfit og fitness, og målet er at blive et af markedets stærkeste onlineudbydere af sportsudstyr, hvilket på sigt også betyder, at portalen vil tilføje nye specialbutikker inden for forskellige sportskategorier i sit eksisterende onlineunivers.
Øget efterspørgsel
Miinto oplever, at kunderne i højere grad også efterspørger specialudstyr, som normalt ikke kan findes kan finde i almindelige sportsbutikker. Derfor er det planen, at udvide sin forretningsaktiviteter også inden for dette felt.
Stifter og Group COO Konrad Kierklo forklarer:
- Vi har fokus på at imødekomme den stigende online-efterspørgsel på sportsudstyr– ikke kun i vores varesortiment, men som et forretningsområde med mange spændende muligheder. Vi tager det meget seriøst med de store stigninger i søgninger, og vi tror at ”fitness-bølgen” slet ikke er toppet endnu. Vi ser et stigende antal fitnesscentre åbne op, og det giver en naturlig efterspørgsel efter mere trænings- og løbetøj. Det er en spændende og sund udvikling, som vi selvfølgelig vil prøve at følge med på og på sigt blive førende indenfor.
Ambitiøs satsning
Modeportalen der i Skandinavien har mere end 3 millioner besøgende, har som mål at omsætingen på sportsområdet skal udgøre ca. 25% indenfor de næste par år. Vejen dertil skal ske ved, at Miintos produktudbud bliver tilpasset i takt med, at både mode- og sportswear-branchen bevæger sig ud i nye nicheområder.
Miinto oplever store regionale forskelle i efterspørgslen fra kunderne. Især folk fra Århus området har stået for en væsentlig del af stigningen, mens københavnerne stort set ikke har ændret søgeadfærd siden sidste år. De største stigninger ses ifølge Miinto på specielle løbemodeller fra Nike, Asics, New Balance og Addidas - men også nichebrands som Under Armour, 2XU, SKINS og KARI TRAA har oplevet en markant fremgang i portalen.
Miinto sælger tøj, sko og tilbehør på modeplatformen miinto.dk og er udover Danmark aktive i Sverige, Norge, Holland og Spanien. Virksomheden omsatte sidste år for ca 250 millioner kroner.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter