Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Matas tilbyder vaccinationer

Foto: detailfolk.dk



Monday den 10 September 2012 kl. 10:20 af: Freja Thorbech

Nu kan man blive vaccineret mod livmoderhalskræft i Matas.

Nu behøver man ikke tage til lægen for at blive vaccineret mod livmoderhalskræft.

52 Matas-butikker og 93 Fitness World centre tilbyder nu i samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service at give vaccinationen mod den såkaldte HPV virus, skriver Matas i en pressemeddelelse.

Tidligere kunne man kun få den gratis vaccination hos egen læge. Men med den nye udvidede vaccinationsordning, der omfatter alle kvinder født fra 1/1-1985 til og med 31/12-1992, har Sundhedsministeriet valgt, at kvinder kan blive vaccineret andre steder end hos egen læge.

Flere end 7.500 unge kvinder har indtil nu booket en tid, og tallet stiger time for time.

Har godt fat i kvinderne

Og det er netop muligheden for at ramme de unge kvinder, der har gjort, at Danske Lægers Vaccinations Service har valgt at udføre vaccinationer i Matas og Fitness World.

- Efter lidt research kom vi frem til at Matas og Fitness World har utrolig godt fat i kvinderne mellem 20 og 27 år. Matas har over 130.000 kvinder i denne aldersgruppe, som medlemmer i Club Matas og Fitness World har cirka 90.000 ud af en samlet målgruppe på cirka 250.000 kvinder, siger adm. direktør for Danske Lægers Vaccinations Service, Karsten Østergaard, i pressemeddelelsen.

Hos Matas er man glad for at kunne bidrage til forebyggelsen af livmoderhalskræft, og informations- og miljøchef Henrik E. Johannsen mener ikke, at kvinderne skal være bekymrede for at få foretaget vaccinationen hos Matas.

- Sygeplejersker fra Danske Lægers Vaccinations service har tidligere udført influenzavaccinationer i Matas, og det gjorde de med stor ansvarlighed. Derfor kan vi trygt anbefale de unge kvinder at lade sig HPV-vaccinere i Matas, siger han.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD