Loyalitetsprogram hitter blandt detailkæder
Danmarks største loyalitetsprogram har nu fået selskab af to nye detailkæder.
To nye detailkæder er kommet med i folden hos Forbrugsforeningen.
Bauhaus og Lagkagehuset har fra årets start tilmeldt sig Danmarks største loyalitetsprogram målt på antallet af betalingssteder.
Bauhaus har tidligere været en del af programmet.
- Vi måtte erkende at vores 16 varehuse mistede omsætning uden kunderne fra Forbrugsforeningen. Kunderne derfra må betragtes som yderst loyale og bevidste omkring deres indkøbsmønstre, siger Mads Jørgensen, der er adm. direktør hos Bauhaus, i en udtalelse.
Også hos Lagkagehuset har man valgt at samarbejde med Forbrugsforeningen, hvis loyalitetskort også kan benyttes som betalingskort.
- Vi har i et stykke tid vurderet på mulighederne omkring loyalitetsprogrammer og har derfor nu besluttet at tilbyde bonus i vores 31 butikker til Forbrugsforeningens mange medlemmer. En af de meget væsentlige årsager er deres beviselige høje loyalitet, og så det at et samarbejde kan ske uden kompliceret systemintegration og besværlig personale information, idet betalingskortet blot tilsluttes vores betalingsterminaler som det er tilfældet med dankortet, siger adm. direktør i Lagkagehuset, Peter Bruun.
Simpelt koncept er skyld i succes
Hos Forbrugsforeningen er man glad for at få flere kæder i folden, og man tilskriver loyalitetsprogrammets succes det simple koncept.
- Vores medlemmer gider ikke i længden de ligegyldige klubkoncepter i markedet med mærkværdige og uigennemskuelige rabat- og pointsystemer. Vi opererer med én bonussats i kroner, der optjenes på kontoen og hverken udløber eller skal indløses til ligegyldige gaver, siger adm. direktør, Finn Borgquist.
LÆS OGSÅ: Milliarder af opsparede loyalitetspoint går til spilde
Forbrugsforeningen har i dag 272.000 kortholdere og omsætter hvert år for over 3 milliarder kroner i de mere end 4.000 tilsluttede forretninger, der dækker mere end 150 brancher heriblandt detailkæder som som Thiele, Fona og Imerco.
LÆS OGSÅ: Klumme: En anden historie om de mange loyalitetsprogrammer
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Ny udvikling i nethandlen: - Det gør ondt i hjertet
Salling Group lover kunderne priskrig
Pessimismen breder sig igen blandt forbrugerne
Faldende efterspørgsel bliver enden for særlig netbutik
Direktør stopper hos kendt tøjmærke
Lars Larsen Group sætter Ilva-direktør fra bestillingen
Måling: Danskerne holder på pengene
Louis Nielsen: Aftaler i shoppingcentre bremser ekspansion
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops