Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Lidt færre butikker står tomme midt i energikrisen

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 2 November 2022 kl. 09:40 af: Kristian Holgersen

Selvom det holder hårdt for mange erhvervsdrivende ud i handelsgaderne, så falder tomgangen. Men en forværring er ikke utænkelig.

Butikker, caféer og bagerier over hele landet kæmper lige nu en brav kamp for at holde skindet på næsen, mens energikrisen og inflationen er over os.

Alligevel er tomgangen faldet i årets tredje kvartal. Udbuddet ligger aktuelt på 2,7 procent af det samlede butiksareal, viser tal fra Ejendomstorvet Markedsindex.

- Ved indgangen til 3. kvartal så vi en mindre stigning i udbudte lokaler, og med den økonomiske usikkerhed var det naturligt at frygte, at det kunne fortsætte, siger Jakob Wegener, som er erhvervsportalens adm. direktør.

- Gennem mere end et år har niveauet ligget omkring 2,6 procent eller det laveste siden 2011, så overordnet set klarer butikker og spisesteder sig foreløbig fornuftigt trods corona og andre udfordringer, siger Jakob Wegener.

Danmark har i alt 19,9 millioner kvadratmeter butiksareal, og ved indgangen til fjerde kvartal 2022 var 529.000 kvadratmeter udbudt til leje eller salg mod 550.900 tre måneder tidligere.

Peger på flere faktorer

Det kan virke overraskende, at tomgangen falder midt i en krisetid. Men udviklingen har sine forklaringer.

- Detailhandlen nyder godt af, at nethandlen er faldet igen efter coronaforløbet, og de fysiske butikker har det godt, siger Peter Winther, partner i Colliers International.

- Vi oplever også, at nogle udlejere er blevet mere fleksible, og vi ser, at nogle af de store kæder er begyndt at åbne flere butikker, fortsætter han.

En nedtur kan dog bestemt ikke udelukkes.

- Vi kan frygte, at tomgangen vil stige mærkbart. Normalt siger man, at dagligvarebutikker altid klarer sig – vi skal jo alle have mad og andre fornødenheder. Men de stigende elpriser gør meget ondt, fordi kølevarer og frostvarer nu engang kræver meget elektricitet, siger Peter Winther.


Disse forhold styrker detailhandlen

  • Fortsat høj beskæftigelse
  • Efter fremgang under coronaforløbet falder nethandlen igen til fordel for fysiske butikker
  • Mange udlejere er blevet mere fleksible og slækker fx på lejekrav
  • Nogle kæder udnytter forbedrede lejevilkår til at etablere nye afdelinger

Disse forhold svækker detailhandlen

  • Laveste forbrugertillid i mands minde
  • Udsigt til økonomisk opbremsning og flere ledige
  • Højeste inflation i 40 år udhuler købekraften
  • Høje energipriser rammer især dagligvarebutikker, bagere og spisesteder
  • Mange små butikker og selvstændige skal tilbagebetale fx momslån
  • Nogle kæder har skåret ned på antallet af afdelinger i de større byer
  • Fitnesskæder har mistet kunder efter coronanedlukningerne

Kilde: Ejendomstorvet.dk


LÆS OGSÅ: Dagligvarekæde: Fire underskudsgivende butikker lukker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD