Joe & The Juice i modvind på Facebook
Et par Joe & The Juice ansattes lidt for høje private samtaler fik en kunde til at skrive en klage på Facebook, som har spredt sig med lynets hast.
Et par lidt for højrøstede medarbejdere har sendt Joe & The Juice ud i en sand shitstorm på Facebook.
Lisa Björt Nygaard havde sammen med sine døtre en uheldig oplevelse i kædens butik i Field's i København, da to unge medarbejdere i høje vendinger diskuterede tidligere erobringer og vurderede de kvindelige kunders udseende.
Det fik hende til at sætte sig til tasterne og skrive et indlæg på Facebook.
- Vi kunne høre, hvordan en af jer havde "lavet" en grim pige i weekenden, fordi "kæresten var ude og rejse, og der derfor bare skulle kneppes igennem". Så er man åbenbart ikke så kræsen, men selv de grimme piger kan "få et stykke" af jer. Vi kunne også følge med i, hvordan alle piger, der kom ind, blev vurderet "totalt nice", "semi", "ok med slukket lys" og andre mere eller mindre flatterende gloser, skrev Lisa Björt Nygaard blandt andet i sit indlæg.
Det er i skrivende stund blevet delt 1.602 gange, kommenteret 814 gange, mens 13.484 synes godt om det.
Uacceptabel opførsel
Hos Joe & The Juice beklager man hændelsen. I et svar på Lisa Björt Nygaards indlæg skriver academy leader hos Joe & the Juice, Simon Nielsen, blandt andet:
- Der vil blive taget hånd om det med samme da vi finder det helt uacceptabelt og det er langt fra vores værdier at det bliver brugt sådan et sprog i baren og til at omtale andre mennesker på. Jeg er ked af at du og dine døtre har måtte ligge øre til dette og jeg vil sikre at det ikke kommer til at ske igen.
De ansatte i juicekæden skal igennem en fem ugers uddannelse på kædens akademi for at lære de grundlæggende mekanikker, der er nødvendige for at kunne stå i en af kædens butikker. Stifter Kaspar Basse har tidligere udtalt til detailfolk.dk, at de ansatte har en stor betydning for konceptet.
LÆS OGSÅ: Stifter: De ansatte har formet Joe & The Juice
Joe & The Juice har 57 butikker i Danmark, Island, Sverige, Norge, Tyskland og England.
LÆS OGSÅ: Ambitiøse Joe & The Juice vil fordoble antallet af butikker
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Detailhandlen blander sig på liste over de mest værdifulde brands
Medarbejdere i Salling Group får ekstra løn med på sommerferie
Bestseller indfører gratis klimakompensation på pakker
Effektiv marketingstrategi sætter fut under væksten hos netbutik
Uforudsigeligt år ender med at male bundlinjen rød
Coop krydser klinger med kendt producent: Fjerner varer
HK: Ledere giver for lidt hjælp til stressramte
Kæde med kendt erhvervsmand blandt ejerne fortsætter ekspansion
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Bør regeringen udskyde fristen for tilbagebetaling af coronalån endnu engang?
Hvad er din forventning til omsætningen i hele 2022 sammenlignet med (de åbne måneder af) 2021?
(Primært fysisk butik) Hvordan endte julesalget efter Black Friday sammenlignet med 2020?
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Detailhandlen blander sig på liste over de mest værdifulde brands
Medarbejdere i Salling Group får ekstra løn med på sommerferie
Bestseller indfører gratis klimakompensation på pakker
Effektiv marketingstrategi sætter fut under væksten hos netbutik
Uforudsigeligt år ender med at male bundlinjen rød
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops