Irma i ny stor satsning på nettet
Irma har kastet sig ind i en ny satsning på nettet, der skal gøre kæden til det førende danske online supermarked.
Hvis du taster adressen www.irmatorvet.dk i din browser, ryger du nu automatisk videre til hjemmesiden irma.dk.
Og det er ikke en tilfældighed. Irmatorvet er nemlig blevet til irma.dk.
Navneændringen er del af en større satsning på online dagligvarehandlen, som den traditionsrige kæde har kastet sig ud i.
- For os handler det om at være den bedste kæde på nettet. Vi vil være førende inden for kvalitet, service og forbrugeroplevelser, siger salsdirektør Jacob Elsborg til detailfolk.dk, der har lagt vejen forbi kædens nye 6.000 kvadratmeter store lager i Vallensbæk.
LÆS OGSÅ: Supermarkedskæde forstærker satsning på nettet
Det nye navn skal signalere, at kunderne kan forvente de samme priser og den samme service, som de kender fra den lokale Irma-forretning, når de lægger vejen forbi supermarkedets online-afdeling
- Vi er jo Irma, så hvorfor ikke bare kalde det Irma? spørger salgsdirektøren retorisk.
Logistikken er den største udfordring
Jacob Elsborg viser rundt i de halvtomme lokaler, der er udgangspunktet for den nye satsning. Det er her varerne pakkes, og herfra bilerne kører ud til kunder over stort set hele landet.
- Vi var tilfredse med forretningen, men det var en lille forretning, og forbrugerne efterspurgte et større sortiment, siger han.
De endeløse rækker med reoler er langt fra fyldt op denne eftermiddag. Men dagens ordre er også allerede behandlet og sendt af sted. Samtidig er dagligvarekædens indretning i det store nye lager noget, der kontinuerligt overvejes og tages stilling til. Og derfor har alt heller ikke fået sin faste plads endnu.
- Vi skal hele tiden have for øje, hvordan vi skalerer vi op uden at skulle bygge om, siger Jacob Elsborg.
LÆS OGSÅ: Nu kan du få grænsevarerne lige til døren
Han forklarer, at en af de helt store udfordringer ved at drive et online supermarked er logistikken.
- Det er mere logistik end salg, fordi handel med dagligvarer på nettet er så komplekst, som det er. En af vores helt store udfordringer er de forskellige temperaturer på forskellige typer af dagligvarer. Noget skal opbevares på frost, andet på køl, men alt skal ud til kunden i de rigtige temperaturer, siger han, mens han viser de forskellige typer af poser og flamingokasser, som kæden bringer varer ud i, frem.
Intet er overladt til tilfældighederne
I slagterafdelingen stopper Jacob Elsborg op. Det er blandt andet her, at Irma adskiller sig fra konkurrenterne, forklarer han.
- Det er unikt, at vi har en produktionsenhed. Vi ved ikke, hvor meget der bliver solgt hver dag, men vi skal have det hele, så slagteren skærer efter bestilling, siger han.
Det med at have det hele, spiller også ind på valget af adresse til det nye lager. Det ligger nemlig side om side med Coops lager.
- Hvis vi lige står og mangler et eller andet til en af dagens ordre, kan vi sende en over efter det, siger salgsdirektøren.
Generelt er intet overladt til tilfældighederne i den nye satsning. Heller ikke valget af chauffører.
- Vi kalder dem ikke chauffører, men Irma-mænd. De er ikke bare chauffører, men skal gøre en forskel og være imødekommende, siger Jacob Elsborg og forklarer, at kunderne også skal opleve den gode og velkendte Irma-service, når de handler på nettet.
Irma blev stiftet i Ravnsborggade i København i 1886. Kæden har i dag godt 80 butikker fordelt på hele Sjælland. Irma.dk leverer til det meste af landet med enkelte undtagelser.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Stifter af kæde kan åbne flere butikker trods strid modvind
Mindre kendt navn tager stikket hjem ved E-handelsprisen
Frivillig bagerkæde deler medlemmerne op i to hold
Købmandskæde har fundet en danmarksmester i økologi
Ejeren af Skjold Burne taber omsætning
Salling Group lukker ned for satsning på discountkæde
Makkerpar når langt forbi den halve milliard
Coop bider mærke i ændring af danskernes indkøbsvaner
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Stifter af kæde kan åbne flere butikker trods strid modvind
Mindre kendt navn tager stikket hjem ved E-handelsprisen
Frivillig bagerkæde deler medlemmerne op i to hold
Købmandskæde har fundet en danmarksmester i økologi
Ejeren af Skjold Burne taber omsætning
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops