Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Internationale butikker dukker frem af byggerodet i storcenter





Thursday den 8 November 2018 kl. 11:02 af: Kristian Holgersen

 

Efter et år med renovering står et nyt shoppingområde med internationale butikker klar i dansk storcenter.

I dag fejrer Lyngby Storcenter genåbningen af 1. sal og et helt nyt modemekka på 5.000 kvadratmeter. Det skriver ejendomsforvalterne DEAS i en pressemeddelelse.

Et års ombygning har givet plads til modebutikkerne COS, & Other Stories og Arket. De er alle sammen en del af H&M-koncernen, som også har fået totalrenoveret sin gamle butik på etagen.

- At vi får samlet så stærke brands i Lyngby Storcenter styrker centrets profil som foretrukken shoppingdestination i Nordsjælland, siger ejendomschef Eva Handest på vegne af Danske Shoppingcentre, der ejer Lyngby Storcenter.

- Vi er sikre på, at det nye oplevelsesunivers vil blive et unikt trækplaster for en stor del af vores kunder, fortsætter hun.

Fokus på oplevelser

Den store ombygning af over 5.000 m² svarer til omkring halvdelen af butiksarealet på 1. sal. Fokus har været på at skabe en helhedsoplevelse.

I Arket bliver mode kombineret med boligudstyr og brugskunst, mens man kan nyde en kop kaffe og en sandwich i caféområdet. COS har indrettet sig med egen tagterrasse, og & Other Stories har en stor skønhedsafdeling.

- Det har været vigtigt for os at finde koncepter, der skaber oplevelser, stemning og et unikt udvalg, der ikke findes i andre shoppingcentre i og omkring København, siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør for Center Management i DEAS.

- Særligt familierne og de unge efterspørger oplevelser og underholdning og et bredt udbud af butikker, og det findes i høj grad i Lyngby Storcenter, der inden for de seneste år har introduceret en hel række nye butikker med stærke brands og restaurante, siger han.

Med 125 butikker og 7 millioner kunder årligt er Lyngby Storcenter Nordsjællands største shoppingcenter.

LÆS OGSÅ: Næsten halvdelen af jysk storcenter får ny ejer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD