Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Ikea-kampagne med syv unge kunstnere viser lovende takter





Torsdag den 9 september 2021 kl. 11:57 af: Kristian Holgersen

I en ny kampagne sætter Ikea en gruppe unge kunstnere til at lave værker ud af produkter fra varehusene. Det er effektiv markedsføring.

En samling ukendte ansigter er lige nu blikfang for Ikea Danmark.

Det sker gennem kampagnen Gennembrud, hvor en gruppe af syv unge kunstnere har fået til opgave at skabe værker med hjælp fra Ikea-produkter.

Kunstværkerne bliver udstillet i varehuse, og mens Ikea bruger kunstnerne som hovedpersoner i en reklamekampagne, som lige nu bliver rullet ud på flere platforme - fra plakater i bybilledet, på de sociale medier og i tv-reklamer.

- Selvom vores samfund har været lukket ned, har en hel generation af talenter knoklet videre. Det er dem, vi nu vil give nogle bedre forudsætninger for at udkomme og få deres gennembrud, siger Henriette Ekholm, indretningschef i Ikea Danmark, i en pressemeddelelse.

Til mediet Dansk Markedsføring forklarer Anne Krog, der bærer titlen Country Marketing, Consumer & Customer Insights Manager hos Ikea Danmark, at kampagnen indtil videre har været effektiv på nettet.

Blandt andet har den skaffet 57 procent mere trafik til ikea.dk end tilsvarende kampagner, mens brugerne bruger dobbelt så lang tid i det digitale univers i forhold til andre kampagner.

- Dertil kommer, at vores post-tests af filmen viser, at den opleves som meningsfuld, anderledes og involverende, samt at den forventes at styrke IKEA’s Brand Equity, siger Anne Krogh til Dansk Markedsføring.


De syv kunstnere i kampagnen er:

- Paul McNulty // 25 år // billedkunstner // Autodidakt // Udstilling hos IKEA Gentofte

- Chris Calmer // 25 år // kunstfotograf // Autodidakt // Udstilling hos IKEA Taastrup

-Linda Anna Nyvang // 25 år // tekstildesigner // Det Kongelige Akademi // Udstilling hos IKEA Odense

-Dagmar Milthers // 27 år // lys // Aalborg Universitet // Udstilling hos IKEA Aalborg

- Rosa Lützen // 26 år // tekstildesigner // Det Kongelige Akademi // Udstilling hos IKEA Aarhus

- Andrés Beltran // 28 år // Lyddesigner // Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg på linjen ‘Elektronisk Lyd og Musik’ // Digital udstilling

- Otto Bjørn Rønhof // 21 år // poet // Autodidakt // Digital udstilling


LÆS OGSÅ: Dansk popstjerne er med i det seneste påfund fra Ikea



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD