Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"6 tips til at gøre din webshop mere brugervenlig"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Hårdt ramte butikker skylder milliarder i husleje

Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 1 september 2020 kl. 09:44 af: Kristian Holgersen

Coronakrisen har løsnet sit greb om detailhandlen, men der er stadig enorme hængepartier. Et af dem er ubetalt husleje.

Der er opstået en enorm pukkel af ubetalt husleje, viser den seneste analyse fra Ejendom Danmark.

Efter en stilstand gennem maj og juni, blev omfanget af restancer igen større i juli, hvor mange lejere skulle betale lejen for årets tredje kvartal.

Blandt landets butikker lå den samlede restance oppe på 2,5 milliarder kroner i juli , og det svarer til næsten 10 procent af årets leje. Den administrerende direktør hos Ejendom Danmark - Jannick Nytoft - ser på udviklingen med bekymret mine.

- Krisen kradser stadig voldsomt hos særligt butikkerne. Selvom mange stadig puster ud efter en særdeles travl sommer, er det langt fra nok til at indhente det tabte i de mange måneder, hvor landet nærmest var i dvale, siger han og fortsætter:

- Disse exceptionelt høje restancetal afslører, at det i høj grad er ejendomsbranchen, der er med til at holde hånden under mange butikker og virksomheder i øjeblikket. Men det er ikke holdbart i længden.

I Ejendom Danmark håber man på, at regeringen griber ind, så risikoen for en bølge af butikslukninger kan dæmpes.

Ejendom Danmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen gør butikkernes husleje til et stridspunkt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD