Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Hårdt ramt modebrand blomstrer op under ny ejer

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 12 August 2021 kl. 06:00 - Kilde: Brancebladet Tøj

Væksten er tilbage hos en dansk modekæde, som havde en presset økonomi inden ejerskiftet i 2019. Et mere kommercielt mindset giver pote.

Da DK Company overtog ejerskabet af modebrandet Saint Tropez i 2019, var den adm. direktør, Jens Poulsen, godt klar over, at han ikke havde købt en toptunet forretning. Tværtimod.

- Det er et selskab, som trænger til hjælp. Man tjener ganske enkelt ingen penge, sagde han på direkte facon til Dansk Mode & Textil.

Men efter to og et halvt år i folden hos DK Company går det den rigtige vej for Saint Tropez, som kan melde om tocifrede vækstrater på både top- og bundlinje. Det skriver Branchebladet Tøj.

- Vi tog også en central beslutning om, at vi ønskede at have et mere kommercielt mindset med fokus på salgsbare produkter, der kunne fungere optimalt både i fysiske butikker og online – ikke mindst når vi taler vores basis- og kerneprodukter, siger Frank Toft Nørgaard til Tøj om sit arbejde som Brand Director for både Saint Tropez og Soaked in Luxury.

- Den kommercielle tankegang skulle gennemsyre alle afdelinger – lige fra indkøb, design og konstruktion til marketing, hele vejen gennem alle salgskanaler og helt ud til den endelige slutforbruger, siger Frank Toft Nørgaard.

Godt resultat i 2020

Hele DK Company endte med at komme godt igennem coronakrisen.

Inden virussen blev allemandseje, havde DK Company store forventninger til 2020. Men i løbet af foråret blev tæppet revet væk under forretningen, og så virkede rekorder på top- og bundlinje pludselig som fjerne mål i horisonten.

Ikke desto mindre endte det hele godt. DK Company har netop fremlagt det bedste samlede resultat nogensinde. 335 millioner overskydende kroner står koncernen tilbage med efter “kriseåret” 2020. Det får koncerndirektør Jens Poulsen til at finde de store ord frem:

- Aldrig før i historien har vi oplevet så stor en variation af nedsmeltning og opblomstring, siger han.

På toplinjen når DK Company næsten niveauet fra 2019 med et salg på 3,3 milliarder kroner. I forhold til budgettet for 2020 er der dog tale om et tab på 520 millioner.

LÆS OGSÅ: Modebrand ansætter salgschef for at håndtere stærk vækst

Læs hele artiklen på Brancebladet Tøj


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD