Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Familien Daell sætter punktum for et guldrandet år

Erling Daell kan glæde sig over et stærkt årsregnskab fra Harald Nyborg A/S.
Foto: Flemming Leitorp



 HARALD NYBORG A/S

- Består bl.a. af kæderne Harald Nyborg, Jem & Fix og Daells Bolighus.

- Koncernen ejes af familien Daell med Kurt Eduard Daell og sønnen Erling Daell i spidsen.

Omsætning
2020: 7.415.552
2019: 5.718.304
2018: 5.529.879

Årets resultat
2020: 544.374
2019: 192.962
2018: 112.829

Kilder: Harald Nyborg A/S

Onsdag den 9 juni 2021 kl. 10:25 af: Kristian Holgersen

En voldsom vækst rammer familien Daells store Harald Nyborg-koncern. Selv den kronisk blege møbelkæde er i bedring.

Til et usædvanligt år hører også usædvanlige årsregnskaber.

Heldigvis for familien Daell, så hører deres Harald Nyborg-koncern ikke til den del af detailbranchen, som har haft svært ved at holde hjulene i gang under coronakrisen i 2020. Tværtimod. Det har aldrig set bedre ud end nu.

I det nye 2020-regnskab for Harald Nyborg A/S, hvor kæderne Harald Nyborg, Jem & Fix og Daells Bolighus hører under, brager omsætningen frem til 7,4 milliarder kroner. Året før lå niveauet på 5,7 milliarder.

Fremgangen på toplinjen pumper overskuddet op til 544 millioner kroner efter skat - næsten nok til at være en tredobling. Ikke overraskende betegner ledelsen resultaterne for “tilfredsstillende” og “over forventning” i årsrapporten.

Den store motor og det sorte får

Især har Jem & Fix haft et godt år præget af meget stor efterspørgsel, som direktør Claus Petersen har udtrykt det til Finans.

På et enkelt år er omsætningen steget med 30 procent til 3,8 milliarder kroner i byggemarkedskæden, der råder over 124 danske butikker. Derudover findes også 52 butikker i Sverige og syv i Norge.

Men det er ikke alle hjørner af Harald Nyborg, der skæpper i kassen.

- Butikskæderne i Norge samt A/S Daells Bolighus og Danish Bottling Company A/S belaster som forventet koncernresultatet, skriver ledelsen.

Daells Bolighus fortsætter dermed rækken af underskud, som har plaget kæden gennem længere tid. Denne gang er tabet på 6,6 millioner kroner dog langt mindre end de tocifrede millionbeløb, som kæden tidligere har indkasseret.

I 2020 overtog 58-årige Henrik Mathiesen direktørposten i Daells Bolighus. Han kom fra en stilling som salgschef i samme kæde, hvor han tidligere har været butikschef gennem 19 år. Før det var han flere år i dagligvarebranchen, fremgår det af LinkedIn.

LÆS OGSÅ: Erfaren butikschef bliver direktør i kronisk presset kæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD