Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dårligt vejr trækker salget ned hos Flügger

Foto: Flügger



Wednesday den 6 December 2017 kl. 10:16 af: Kristian Holgersen

Det svigtende salg rammer især det danske og svenske marked, men alligevel formår male-koncernen at styrke indtjeningen.

Mens en dårlig sommer er gode nyheder for rejsebureauerne, så er historien en helt anden, hvis man sælger maling.

Hos Flügger har det kolde og våde vejr været med til at trække salget af maling ned på især det danske og svenske marked i første halvår af 2017/18. Det siger topchef Jimmi Mortensen i en pressemeddelelse.

- Vi opererer på et presset skandinavisk marked, og som andre indenfor retail påvirkede det dårlige sommervejr vores salg negativt, i særdeleshed salg af udendørsprodukter såsom træbeskyttelse, siger han.

Salget i Danmark og Sverige er faldet med henholdsvis fem og seks procent, mens den samlede omsætning ender på lige over en milliard kroner - et fald på to procent. En positiv udvikling uden for de nordiske lande trækker gevaldigt op.

Alligevel har Flügger formået at hæve driftsresultatet til 108 mio. kroner

- Vi har i perioden fortsat konsolideringen af vores butiksnet og intensiverer vores indsats indenfor strømlining af sortiment samt styrkelse af vores organisation. Disse tiltag afspejler sig positivt på vores bundlinje, som stiger med +19% sammenholdt med sidste år, siger Jimmi Mortensen.

LÆS OGSÅ: Flügger henter ny profil til direktørgangen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD