Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Flere supermarkedskæder skjuler smøgerne

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 27 June 2018 kl. 11:42 af: Kristian Holgersen

Cigaretpakkerne bliver gemt væk fra kunderne i flere store supermarkedskæder. Det sker for ungdommens skyld.

Hos Rema 1000 mister cigaretpakkerne nu den synlige placering ved kassen og bliver i stedet gemt væk fra kundernes synsfelt.

Det skriver discountkæden i en pressemeddelelse, som tikkede ind onsdag morgen. Få timer senere fulgte Salling Group trop med en næsten identisk meddelelse.

Hensigterne hos de to store spillere på dagligvaremarkedet er fuldstændig ens. Det handler om at gøre cigaretterne mindre synlige for børn og unge, så de ikke begynder at ryge og sode deres lyserøde lunger til. 

- Som landets største detailhandelsvirksomhed har vi et ansvar for at gå forrest, siger Per Bank, direktør i Salling Group, som altså hævder at være længst fremme med initiativet.

- Vi kan gøre en reel forskel for de næste generationer ved at sætte fokus på rygning og gøre det mindre attraktivt at begynde at ryge. Danmark skal nå i mål med en røgfri generation i 2030, fortsætter han og hentyder til regeringens kræftplan fra 2016.

For Salling Group er målet, at cigaretterne skal være gemt af vejen i alle koncernens 600 butikker til oktober. Lige nu tester Rema 1000 initiativet i sine 314 butikker, men forventer først at være helt på plads i det nye år.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse, som bakker op om begge initiativer, går 7 ud af 10 danskere ind for, at tobak skal under disken.

LÆS OGSÅ: Rema 1000 skovler milliarder ind i dansk årsregnskab



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD