Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Derfor har Bolia succes

Det gælder om ikke at stå stille, hvis man vil have succes, lyder det fra Bolias adm. direktør Lars Lyse Hansen.
Foto: Bolia



Wednesday den 19 February 2014 kl. 11:37 af: Freja Thorbech

Der er et par væsentlige årsager til, at Bolia igen har indtjeningsrekord, mener kædens direktør, der her løfter sløret for succesopskriften.

- Man må aldrig stå stille. Det gælder om hele tiden at bevæge sig og genopfinde sig selv, siger adm. direktør i Bolia Lars Lyse Hansen til detailfolk.dk om årsagen til, at den danske møbelkæde for tredje år i træk kan fremvise et rekordresultat.

LÆS OGSÅ: Bolia i endnu et rekordregnskab

Den adm. direktør er nemlig ikke et sekund i tvivl om, at kædens succes kan tilskrives den genopfindelsesproces, man har været igennem siden 2009.

- Det er ikke bare en knap, du kan trykke på, og så fosser pengene ind. Det er en proces, der har kørt igennem mange år, forklarer Lars Lyse Hansen.

Han fortæller, at den bedste periode i Bolias historie er den, som kæden har haft under finanskrisen. Og det var netop krisen, der gav startskuddet.

- Udgangspunktet var, at når en krise rammer verden, så forandrer verden sig, og når verden forandrer sig, så forandrer forbrugerne sig, og hvis virksomheden så ikke også tilpasser sig forbrugernes forandring, så dør den lige så stille, siger Lars Lyse Hansen.

Kollektioner og butikker fik nyt liv

Med udgangspunkt i krisen ændrede Bolia sine kollektioner. Nye designere kom til og gav mere kant til designet.

Også butikkerne fik en overhaling.

- Vi introducerede et nyt butikskoncept, som vi kalder ”City meets nature”, som arbejder med kontrasterne mellem storby og natur. Vi præsenterede vores produkter på en helt ny måde, siger Lars Lyse Hansen.

Og sidst men ikke mindst har man haft et stort fokus på en omnichannel strategi.

- Vi begyndte at arbejde meget konsekvent med at integrere alle kanaler, så den fysiske butik og den virtuelle butik smeltede sammen, forklarer den adm. direktør.

Det har sammenlagt givet en salgsvækst på 80 procent i løbet af de sidste tre år, og kæden har været igennem det, som Lars Lyse Hansen betegner som ”en super fed periode”.

- Der er også kæmpet hårdt for det. Der er ikke noget, der er kommet nemt, slår han fast.

Ny genopfindelse er nødvendig

De gode resultater er dog ikke noget, der får Bolia eller Lars Lyse Hansen til at hvile på laurbærrene. Han vender igen tilbage til udgangspunktet om, at man aldrig må stå stille.

- Der er en stor risiko for, at man kan gå i stå og begynde at gentage det, der gjorde, at man fik succes sidst, og så vil det gå det lige så stille og roligt nedad, spår han.

Derfor er han heller ikke i tvivl om, hvad der skal ske i Bolia fremadrettet.

- Nu skal vi til at genopfinde os selv en gang til. Nu skal vi til at sige, hvordan kan vi gøre det her endnu vildere. Hvordan kan vi tage det her til et helt andet niveau. Nu arbejder vi igen anderledes med vores kollektioner og butikker, siger han og fremhæver det store potentiale, som han ser i Bolia.

- Lige siden jeg startede i virksomheden har jeg stået op hver eneste morgen og tænkt, ”hold kæft det kan blive stort det her!” Potentialet for Bolia er kæmpe stort. Vi er stadig en lille virksomhed og globalt set har vi enorme potentialer, så udfordringen ligger i at holde energien og blive ved med at bringe kreativitet ind hver eneste dag og blive ved med at turde tage nogle chancer, siger Lars Lyse Hansen til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Mød manden bag Bolias succes



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD